Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 8. sep. 2012 KL. 19.00

Færre så Barack Obamas tale i år end ved sidste valg

Til gengæld trak Michelle Obama seerne til skærmen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valgkamp i USA


Interessen for at se præsident Barack Obama tale ved Demokraternes konvent var lidt mindre i år, end da han holdt tale som nyslået præsidentkandidat i 2008.

Det viser en data fra analyseinstituttet Nielsen, der har opgjort seertallene under Demokraternes netop afholdte konvent i Charlotte, North Carolina.

På konventets sidste dag, hvor præsidenten skulle tale, så omkring 35,7 millioner mennesker med, viser instituttets opgørelse.

LÆS OGSÅ Kommentatorer: Obama var ikke i topform

Det lyder af mange, men da Barack Obama på samme konvent for fire år siden i Denver, Colorado, modtog nomineringen fra sit parti, så 38,4 millioner seere med. Altså knap tre millioner flere.

2008.  Familien Obama ved konventet i Colorado for fire år siden. Foto: APFru Obama var et trækplaster
Til gengæld har Barack Obamas hustru, Michelle Obama, været en seermagnet. Hun holdt på konventets første dag en tale, som fik kommentatorer fra begge sider af det politiske spektrum til at kaste med roser, og her så 26,2 millioner mennesker til.

Det er fire millioner flere, end konventets første dag i 2008 kunne trække.

SE LISTE over seertal for republikanske og demokratiske siden 1950 (direkte link)

Obamas seertal ligger fem millioner over antallet af seere, der så republikanernes kandidat til præsidentposten Mitt Romney holde tale 30. august ved det konservative partis konvent.

Kandidaterne stod lige - for en stund
Normalt oplever kandidaterne et løft efter konventet, hvilket også har været tilfælde med de to kandidater i år. Selv om det i begge tilfælde har været et begrænset løft.

Efter Mitt Romneys tale steg tilslutningen til ham lidt, og ifølge en sammenkørsel af meningsmålinger på hjemmesiden Real Clear Politics endte han med at stå lige med den siddende præsident.

3. september havde de eksempelvis begge en tilslutning på 46,3 procent.

LÆS OGSÅ Demokraternes fejrede sig selv: »Bin Laden er død - General Motors er i live«

Men nu, efter Demokraternes konvent, er Barack Obama gået frem til 47,2 procent, mens Mitt Romney er gået tilbage til 46,0 procents tilslutning, viser Real Clear Politics sammenkørsel.

Føring i valgmandsstemmer
Det er dog i sidste ende antallet af stemmer til valgmandskollegiet, der afgør, hvem der bliver USA's præsident. Det kræver i alt 270 stemmer.

Hver stat sidder på et vist antal stemmer alt efter størrelse, og en vigtig stat som Florida, da har 29 stemmer til valgmandskollegiet, er endnu uafklaret, viser meningsmålinger.

Udover de uafklarede stater har står Barack Obama til at få 221 sikre eller næsten sikre stemmer til valgmandskollegiet, mens Mitt Romney står til 191 valgmandsstemmer, viser Real Clear Politics' opmåling.