Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. sep. 2012 KL. 20.25

Elitesoldat: Lille barn identificerede Osama bin Ladens lig

Specialtropper vidste ikke, at de havde dræbt al Qaeda-lederen, før de spurgte kvinde og barn, siger elitesoldat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et lille barn og en kvinde fortalte soldaterne, at det var Osama bin Laden, de havde dræbt.

Sådan fik de sikkerhed for, at det var verdens mest eftersøgte terrorist, de havde skudt, da de natten til 2. maj sidste år trængte ind i et hus i Pakistan. Det fortæller en af soldaterne fra missionen i et eksklusivt interview til journalisten Scott Pelley fra det amerikanske CBS-program ’60 Minutes’.

»Du ved, alle tror, det foregik sådan, at man vidste, det var ham. Nej, for os på det tidspunkt kunne det have været hvem som helst. Måske var det en bror. Måske er det en livvagt. Måske – det er ligegyldigt. Pointen er, at vi skal sikre stedet«, siger soldaten.

Arabisktalende soldat spørger til lig
Soldaten bruger dæknavnet Mark Owen – et pseudonym, som han også har skrevet en bog under, som den seneste tid har vakt stor debat i USA. De amerikanske forsvarsmyndigheder mener, at soldaten bryder et tavshedsløfte.

Herunder er uddrag fra interviewet, hvor Mark Owen gennemgår operationen. Elitesoldaterne har på dette tidspunkt i forløbet skudt flere mennesker i huset på vej op, blandt andet en mand på husets tredje sal.

De begynder at undersøge ligene i huset. En af soldaterne, der taler arabisk, begynder at udspørge beboerne i huset, fortæller Mark Owen:

»Han bevægede os ud til der, hvor kvinder og børn var, griber et af de yngre børn og siger: »Hey, hvem er det derinde?«. Han (barnet, red.) siger: »Osama«. »- Osama hvem?«. »Osama bin Laden««.

LÆS OGSÅNavy SEAL-soldat: Sådan var bin Ladens sidste minutter

I interviewet spørger Scott Pelley, om Mark Owen dermed mener, at barnet identificerede bin Laden. Det bekræfter Owen.

»Jep. Greb så en af kvinderne og igen spørger hende: »Hey, hvem er det?«. Hun siger: »Osama bin Laden«.

Scott Pelley: Bryder jublen ud blandt SEAL’erne? Begyndte I at give hinanden hånd? Klappe hinanden på ryggen?

»Nej – intet. Det er rent arbejde. Vi arbejder på tid her. Så vi ringer til den ledende officer. Han kommer op ovenpå. Kigger på liget. Vi giver ham, hvad vi ved på det tidspunkt: »- hey, sådan ser han ud, se en gang. Han er høj. Kvinde og barn bekræfter det«. Han ser på ham en gang og siger: »Okay, jeg tror, det er ham«.

»For Gud og fædreland«
Den ledende officer bruger kodeordet ’Geronimo’ for bin Laden, da han giver beskeden videre til admiral William McRaven, chef for USA’s specialoperationer.

»For Gud og fædreland«, siger han. »Jeg videregiver Geronimo. Geronimo EKIA«. EKIA står for ’Enemy Killed In Action’ - fjende dræbt i kamp.

Soldaterne indsamler blod- og spytprøver som dna-beviser og tager en serie foto, før liget bliver lagt i en ligpose og fragtet med tilbage til identifikation.

LÆS OGSÅForfatter: Bin Ladens sønner kan overtage al-Qaeda

Det er først, da holdet er nået hele vejen tilbage, at soldaterne jubler, fortæller Mark Owen i ’60 Minutes’-interviewet.

»Alle krammede ligesom hinanden og high-five’ede og tog et gruppebillede. Og, du ved, det var vores fem minutter - »Hey cool, vi gennemførte det her. Godt arbejde«. Og så var det tilbage til arbejdet«.