Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 14. sep. 2012 KL. 21.05

USA vil have Muhammed-film fjernet fra YouTube

USA har bedt YouTube overveje, om omstridt Muhammed-film bryder sidens regler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det Hvide Hus i Washington har henvendt sig til hjemmesiden YouTube og bedt om, at YouTube overvejer, hvorvidt det omstridte islamkritiske videoklip 'Innocence of Muslims' er i overensstemmelse med YouTubes regler for at lægge videooptagelser på siden.

Tommy Vietor er talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd, og han siger, at embedsmænd i Det Hvide Hus har kontaktet YouTube, der ejes af Google.

LÆS ARTIKELProducent: Jeg lagde Muhammed-filmen på nettet

Rasende muslimer i en række lande i Mellemøsten har demonstreret ved amerikanske ambassader i protest mod videoklippet 'Innocence of Muslims'.

I onsdags sagde Google, at klippet ligger inden for selskabets retningslinjer, og at det ikke bliver fjernet.

Lukket for klippet i flere lande
Men adgangen til at se klippet blev midlertidig lukket i Egypten og Libyen.

Også i Pakistan, Afghanistan og Indonesien er adgangen blokeret, og landene har opfordret til, at klippet fjernes fra YouTube.

Jay Carney, der er talsmand for Det Hvide Hus, har betegnet demonstrationerne og angreb på amerikanske missioner for en »ret skrøbelig situation«.

LÆS ARTIKELTalsmand for Muhammed-film: Har jeg blod på hænderne? Nej

»Det er ikke en sag, hvor man skal rette sine protester mod USA eller USA's politik. Det er et svar på en video, der krænker muslimer«, siger han og tilføjer, at Det Hvide Hus regner filmen for »afskyelig«.

ritzau