Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 14. sep. 2012 KL. 23.05

Tjekkiet forbyder alkohol på over 20 procent

19 er døde af forgiftning efter at have drukket træsprit.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den tjekkiske sundhedsminister, Leos Heger, har indtil videre forbudt salg af alkohol på 20 procent og derover.

Det sker efter, at 19 mennesker er døde af at drikke illegal vodka og rom, som indeholdt giftig methanol, også kendt som træsprit, skriver Reuters.

De tjekkiske myndigheder har igennem den sidste uge forsøgt at finde frem til, hvor den illegale alkohol kom fra, og nu griber landets sundhedsminister til et totalt forbud for salg af stærk alkohol.

Salg af illegal alkohol stiger
420 barer og restauranter i ni af landets regioner er blevet undersøgt. I 70 tilfælde fandt man flasker med manglende deklaration og toldmærker, og politiet har tilbageholdt to mænd, som er mistænkt for at distribuere den giftige alkohol.

Udbredelsen af illegal alkohol er tilsyneladende stigende i takt med den europæiske økonomiske nedtur, og fylder nu mellem 10 og 20 procent af markedet, mener tjekkiske myndigheder.

Man har aldrig før oplevet så mange koncentrerede dødsfald på grund af giftig alkohol.

Væk fra hylderne
Allerede i onsdags blev det forbudt for gadesælgere at sælge alkohol, men nu er altså al alkohol på mere end 20 procent forbudt.

»Personer indenfor udskænkning og restauration har indtil videre forbud mod at sælge alkohol med tyve procent og opefter«, sagde sundhedsminister Leos Heger i en udsendelse på tjekkisk tv.

En reporter fra Reuters så, hvordan de ansatte i et supermarked fjernede flasker fra hylderne kort efter meddelelsen.