Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Selv om Obama fører stort i meningsmålinger blandt latinamerikanere, kan han langt fra vide sig sikker på, at den fordel bliver omsat i stemmer ved præsidentvalget til november.

Op til 10 millioner latinamerikanere kommer ikke til at stemme i det kommende valg på grund af ændringer i love om stemmeafgivelse. Det konkluderer en ny rapport, som den venstreorienterede borgerrettighedsgruppe Avancement Project offentliggør i dag.

Hvis den vurdering holder stik, svarer det til over en tredjedel af alle potentielle vælgere med latinamerikansk baggrund.

Krav om billed-ID kan ramme Obama
I alt 23 stater har regler, som særligt kan afholde latinamerikanere fra at stemme, konkluderer rapporten. 17 stater har siden 2008 indført love, som stiller krav til vælgere om at vise fotolegitimation ved valgstederne. Desuden har man i nogle stater indført krav om bevis for statsborgerskab.

Hvis rapporten stemmer, er der tale om så mange berørte vælgere, at det kan få afgørende indflydelse på resultatet i svingstater som Colorado, Florida og Nevada, hvor den latinamerikanske befolkning er vokset.

Det kan give Barack Obama store problemer. I 2008 fik han ifølge exit polls 67 procent af de latinamerikanske stemmer. Den fordel står han til at gentage ved dette valg med en føring på 68 procent mod Romneys 26 procent i den seneste ImpreMedia/Latino Decisions-måling.

LÆS OGSÅRomney afslører skatteoplysninger efter hårde anklager

Spørgsmålet er imidlertid nu, om andelen af latinamerikanske vælgere, som stemmer, vil blive formindsket.

Tilhængerne af de nye stemmeregler begrunder dem med, at de er nødvendige for at komme stemmesvindel til livs. Modstandere af de nye regler peger på, at reglerne skyder gråspurve med kanoner.

Der er for eksempel kun 50 kendte tilfælde af stemmesvindel blandt delstaten Texas' 13 millioner vælgere, oplyser ABC på baggrund af tal fra Texas’ statsadvokat.

Demokrater: Valglove er et politisk trick
De nye love med krav om billedlegitimation er i virkeligheden et politisk trick fra republikanernes side, mener demokrater og borgerrettighedsgrupper. Oftere end gennemsnittet har folk fra minoritetsgrupperne ikke kørekort, fordi de ikke har bil. Mange har ikke pas i USA, fordi de aldrig har været ude af landet, siden de eller deres forældre kom dertil.

Desuden er det svært for mange latinamerikanere at få legitimation. Ofte bor de langt væk fra de steder, hvor legitimation udstedes, og de har ikke penge til at fremskaffe den dokumentation, som kræves, viser et studie fra Brennan Center ved New York University.

Kampen om de nye stemmeregler er flere steder endt ved domstolene. Det er blandt andet sket i svingstaterne Pennsylvania og South Carolina.

LÆS OGSÅClint Eastwood til politiken.dk: Obama kan køre det hele af sporet

»Mønstret er umiskendeligt«, siger Judith Browne Dianis, som er i ledelsen for Avancement Project, til USA Today.

»Stat efter stat har grebet ind for at forhindre millioner af latinamerikanske borgere i at deltage i vores demokrati«.

I rapporten vurderer Avancement Project, at USA’s omtrent 25 millioner potentielle latinamerikanske vælgere udgør 12,2 procent af USA’s vælgerbefolkning.

Republikaner: Jeg er ikke bange for at stemme
Republikanere advarer mod at lægge for meget i rapportens konklusioner. De strider mod sund fornuft, mener Anna Navarro, som er strateg hos republikanerne og selv har latinamerikansk baggrund:

»Tallene i denne rapport inkluderer folk som mig«, siger Anna Navarro til CNN:

»Jeg kan fortælle dig, at jeg ikke er bange for at stemme. Jeg ved, at jeg ikke bliver frataget min stemmeret. Jeg ved, at jeg vil være i stand til stemme. Og hvis de beder mig om billedlegitimation, hvad så? Jeg bliver bedt om billedlegitimation, når jeg er på flyrejser«.