Man var sådan set ikke i tvivl. Han ville blive valgets himmelstormer. Løbe indenom de to andre gennemtyggede og pludseligt halvtunge partiledere og tage briterne - og det øvrige Europa - med storm.

Som han stod der i sit gule slips på højre side af Labour-leder Gordon Brown og leder af de konservative, David Cameron, tæskede Liberaldemokraternes leder Nick Clegg alt, hvad han kunne, ud af briternes første politiske live-debat under valgkampen forud for valget 6. maj for to år siden.

Op mod halvdelen af de britiske vælgere, 20 millioner mennesker, så med, og snart efter debatten var overstået, stod det klart: Den EU-begejstede Nick Clegg var på vej mod en sensation og Storbritannien mod et opgør med det traditionelle politiske system.

Men opturen skulle vise sig at blive kortvarig.

Dramatisk valg
I de næste to live-debatter tog Brown og Cameron sig selv i nakken og gav Clegg konkurrence - men særligt Labour-lederen havde set lyset og erklærede: I agree with Nick - en sætning som snart efter stod på t-shirts og forsider i Londons gader.

LÆS OGSÅOutsider greb chancen i vigtig britisk tv-debat

Valget endte som bekendt dramatisk: Vælgertilslutningen til Cleggs liberaldemokrater tyndede noget ud på målstregen, men var stadig en fremgang for partiet, Gordon Brown trak sig efter pres fra baglandet, mens Cameron og Clegg indgik briternes første koalitionsregering siden Winston Churchill - for første gang i 36 år fik et af de to store partier ikke flertal alene.

LÆS OGSÅLiberaldemokrater: Nu kommer de efter os

Tilslutningen skrumper
I dag - to år efter valget - er der ikke længere så mange, der er enige med Nick. Liberaldemokraterne holder i disse dage årsmøde i Brighton, og her skal de håndtere, at partiet står til at miste næsten halvdelen af de 24 procent af briternes stemmer, de fik ved valget.

En ny måling viser, at partiet ville skrumpe fra 57 parlamentsmedlemmer til blot 32, hvis der var valg i dag, og partiet skal til at finde ud af at få defineret, hvad man som vælger får ud af at stemme liberaldemokratisk.

»Problemet er, at Liberaldemokraterne har lagt sig ud med to grupper: Dem, der håbede, at de ville indgå i en venstredrejet koalition, og de konservative, der mener, at de er en klods om benet på de konservative«, siger Edward Ashbee, som er ekspert i britisk politik ved Copenhagen Business School.

Undskyldning faldt til jorden
Samtidig er Cleggs person til diskussion i de britiske medier. I sidste uge valgte partilederen, som også er landets vicepremierminister, at gå ud med en undskyldning for, at Liberaldemokraterne forud for valget lovede at gå imod alle former for stigning i undervisningsgebyrer på landets universiteter - et løfte, som partiet ikke har været i stand til at holde.

PORTRÆTNick Clegg - en moderne politiker

Undskyldningen har ifølge den nyeste måling ikke vist sig at være entydigt gavnlig: Adspurgt om undskyldningen har gjort, at vælgerne 'med større sandsynlighed vil lytte på, hvad Clegg har at sige i fremtiden' erklærer blot 20 procent sig enige, mens 69 procent siger, at de er 'med mindre sandsynlighed' vil lytte til partilederens løfter.

Ny leder?
Partiformandens ageren har fået spekulationerne om, hvorvidt partiet bør skifte Clegg ud med en anden, til at blomstre, og en måling foretaget for The Guardian viser da også, at det set med vælgernes øjne ville være en god idé.

Målingen viser, at en udskiftning af Clegg med partiets næstformand, tidligere leder af partiet og nu siddende erhvervsminister Vince Cable ville trække partiet op på et niveau, der ikke er set siden hvedebrødsdagene umiddelbart efter valget i 2010.

Hvis Cable var leder ved et valg nu, ville Liberaldemokraterne stige med fem procentpoint - tre af dem ville de trække fra Labour plus ét fra de konservative og ét fra de små partier, viser målingen.

Mangler identitet
Det ville betyde, at Liberaldemokraterne ville kunne hive 19 procent af stemmerne hjem mod de nuværende 14 procent - altså blot fem procentpoint fra valgresultatet.

»De ved, at de formentlig ikke kan skabe en tydelig identitet med Clegg i spidsen. Men politik er jo sjældent rationelt, og Clegg vil nok ikke gå, så hvad der måske kan være godt for partiet, vil formentlig ikke ske«, siger Erward Ashbee, som ikke mener, der vil ske et reelt pres for at skifte formand før et års tid før næste valg i 2015.

LÆS OGSÅCamerons koalition svækket af tilbagetog

Samtidig har Labour med Ed Miliband i spidsen ifølge målingen taget en føring på hele 10 procentpoint, og trækker nu 41 procent af stemmerne. Det er et opsving på to procentpoint siden sidste måned, mens de konservative er faldet tilbage til 31 procent.