Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 27. sep. 2012 KL. 13.28

Australiere i ekstase ved mødet med verdens eneste hvide pukkelhval

Verdenshavenes virkelige Moby-Dick, pukkelhvalen Migaloo, viser sig for første gang i to år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De fleste voksne børn kender historien om Kaptajn Ahab og den store, vilde og voldsomme hval Moby-Dick fra Herman Melvilles fantastiske romanklassiker.

Kaptajn Ahab bliver besat af jagten på Moby-Dick og ender sine dage i en harpun-line, som den store hval slæber med sig mod havets dyb.

I Australien har de en virkelig udgave af den hvide hval. Han hedder Migaloo, og er i modsætning til Melvilles kæmpekaskelot bestemt ikke at betragte som ondskaben selv. Tværtimod. Men australierne er som Ahab besat af det hvide pattedyr.

Live-transmissioner fra hval-legen
Inden for de seneste 24 timer er australierne nærmest gået i selvsving og ekstase over Migaloos seneste besøg.

Migaloo er nemlig dukket op langs Australiens berømte surferkyst, Gold Coast lidt syd for Brisbane. For første gang i to år.

De australske TV-stationer har sendt nyhedshelikopterne i luften og transmiterer Migaloos leg i bølgerne live til sine seere, og australierne selv tweeter løs på Twitter:

»Jeg så Migaloo, den hvide hval, bryde havoverfladen. Det vildeste nogensinde«, skriver Georgina Mcencroe for eksempel.

Verdens eneste hvide pukkelhval
Mens Iain Smith er mere cool i sit tweet:

»Migaloo må tro, at helikoptere er en helt normal ingrediens i en pukkelhvals liv«.

For de fleste nyhedsstationer har ryddet nyhedsfladen til fordel for billederne af den hvide hval og sendt en sværm af helikoptere i hælene på Migaloo. Reporterne rapporterer live fra oven.

Men Migaloo er heller ikke bare en hvid pukkelhval. Migaloo er faktisk den eneste dokumenterede hvide pukkelhval på jordkloden. Så naturligvis er sandsynligheden for at se ham relativt lille. Selv om han har et særlig blødt punkt for netop Australien, hvor han også blev spottet for to år siden.