Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 30. sep. 2012 KL. 10.54

Serie af bilbomber dræber mindst 17 mennesker i Irak

Irakisk politis kontrolposter er mål for en serie bomber, men ingen har foreløbigt taget ansvaret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En række bomber, som primært er rettet mod politiets kontrolposter rundt om i Irak, koster mindst 17 mennesker livet.

Det oplyser politiet og hospitaler.

Den værste episode udspillede sig i Taji cirka 20 kilometer nord for hovedstaden Bagdad.

Parkerede biler eksploderede
Tre parkerede biler eksploderede, og mindst otte mennesker er dræbt.

En bilbombe blev udløst af en selvmorder i Kut i det sydlige Irak, og mindst fire politifolk er dræbt.

Ingen har taget ansvaret for bomberne, men militante sunnimuslimer og grupper med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda gennemfører med jævne mellemrum større aktioner.

Formålet er tilsyneladende at undergrave den shia-dominerede regering i Bagdad.

ritzau