Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Bush-spindoktor forudser, at Romney taber præsidentvalget
Spincowboy. Eks-spindoktor Mark McKinnon, iført hvid Stetsonhat, forklarer ved en forelæsning på Stanford-universitetet i sidste uge, hvorfor han vurderer, at Mitt Romney taber. På scenen er derudover fra venstre Stanfordprofessorerne Rob Reich og Gary Segura, spindoktor Chris Lehane og til højre Stanfordprofessor Jim Steyer. - Foto: Per Thiemann
Romney er ved at tabe et valg, han kun kunne vinde, siger George W. Bushs spindoktor.
Seneste Nyt
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Valgkamp i USA
Selv om det egentlig ikke burde kunne lade sig gøre, taber Mitt Romney præsidentvalget 6. november.
Vurderingen kommer fra en mand, der ellers er kendt for at kunne vinde republikanske valgsejre, som andre ser som umulige. Mark McKinnon stod sammen med Karl Rove i spidsen for republikaneren George W. Bush’ vindende valgkampagner i både 2000 og 2004, hvor kandidaten begge gange havde meget imod sig, men vandt alligevel.
»Man sagde, at der ingen chance var for, at Obama kunne vinde dette valg. Man kunne vinde valget, uanset hvilken republikansk kandidat man stillede op med«, siger Mark McKinnon om republikanernes udgangspunkt for den igangværende valgkamp.
Selv i det bedste scenario taber Romney
»Nu er vi her, hvor det ser nærmest umuligt ud for Romney at vinde – hvilket er ret utroligt, når man tænker over det«, siger Mark McKinnon med henvisning til, at ingen præsident siden 1936 er blevet genvalgt med så høj arbejdsløshed som nu.
Ordene falder ved en forelæsning på det prestigefyldte Stanford-universitet nær Palo Alto syd for San Francisco i den forgangne uge, hvor den tidligere spindoktor er gæstedebattør.
Her lægger han ikke skjul på, at han håber på en valgsejr til republikanerne. Men han forklarer samtidig, at han ikke længere ser en realistisk måde, hvorpå Romney skal kunne vinde valget.
Gennemsnittet af meningsmålingerne har siden demokraternes partikongres i begyndelsen af september vist en stabil føring til Barack Obama på 3-4 procent. Og i flere vigtige svingstater ser præsidenten også ud til at have en føring.
LÆS OGSÅSvingstater: Her kommer de største dramaer
»Hvad er det bedste sandsynlige scenario, jeg kan forestille mig?«, spørger Mark Mckinnon og svarer selv: Blandt de vigtigste svingstater vinder Romney i Ohio, Florida, North Carolina og Indiana. Han taber til gengæld i Virginia, Colorado, New Mexico og Nevada.
Det resultat vil give 253 valgmænd til Romney – 17 færre end de 270, det kræver for at vinde valget.
McKinnon tager som forbehold, at noget fuldkommen uforudset kan ske inden valget såsom en nedsmeltning i Mellemøsten, der politisk rammer Obama. Eller at Mitt Romney klarer sig helt ekstremt meget bedre end Obama i deres kommende tre tv-debatter, hvoraf den først finder sted i denne uge natten til torsdag dansk tid.
Obamas sejrskurs ligner Bush' i 2004
Årsagen til, at det »umulige« valgnederlag nu truer Romney, kan findes ved at nærstudere valgkampen i 2004 mellem daværende præsident George W. Bush og den demokratiske udfordrer John Kerry, mener den tidligere Bush-spindoktor.
»Vi havde dengang en situation, hvor mindre end 50 procent af befolkningen kunne lide præsident Bush, mindre end 50 procent kunne lide hans politik, mindre end 50 procent mente, at landet var på vej i den rigtige retning«, siger Mark Mckinnon.
Han henviser dermed til, at Barack Obama står i omtrent samme situation nu, som Bush og dermed også Mark Mckinnon gjorde i 2004.
LÆS OGSÅ Clint Eastwood til politiken.dk: Obama kan køre det hele af sporet
»Alligevel var vi i stand til at vinde det valg gennem valgkampagnens dynamik – hvilket havde meget at gøre med vores modstander«, siger Mark McKinnon.
Romneys eventuelle nederlag vil med andre ord skyldes hans egne fejl snarere end Obamas dygtighed.
I de valgkampe, McKinnon førte for George W. Bush i 2000 og 2004, identificerede han de tre vigtigste årsager til, at vælgerne stemte på en præsidentkandidat. Den vigtigste var, at personen fremstod som en stærk leder. Dernæst kom, om man havde tillid til personen, og først på tredjepladsen kom, om man delte personens værdier.
Romneys kommunikation har fejlet
»Tænk på, hvor meget præsidenten (Obama, red.) har gjort for at gøre sig på de tre områder. Og hvordan Romney har fejlet i sin indsats for at kommunikere på nogen af de tre områder på en meningsfuld måde«, siger Mark McKinnon, der skiller sig ud fra de fleste andre politiske eksperter ved at være iført hvid stetsonhat.
Efter Bush-tiden styrede McKinnon republikaneren John McCains valgkamp i primærvalget i 2008, men trådte ud af kampagnen, da det stod klart, at den demokratiske modstander i det egentlige præsidentvalg blev Barack Obama. Selv om McKinnon var mere enig med McCain politisk, ville han ikke lede en kampagne mod en mand, der stod til at kunne blive USA’s første sorte præsident, forklarer han.
I den igangværende valgkamp understreger McKinnon, at han er sikker på, at Mitt Romney i virkeligheden er en dygtig og hæderlig mand. Han virker bare ikke ægte, når han skal vise det for vælgerne. Det skyldes, at Romney forsøger at være en anden, end han i virkeligheden er, lyder analysen.
LÆS OGSÅUSA's valglove kan afholde 10 millioner latinoer fra at stemme
»Jeg tror, han i virkeligheden er meget mere, som han var, da han var guvernør«, siger Mark McKinnon med henvisning til, at Romney i sin guvernørtid i Massachusetts var kendt som moderat republikaner.
Det så Mitt Romney sig imidlertid nødsaget til at ændre på for at vinde valget om at blive republikanernes præsidentkandidat, vurderer McKinnon. Som eksempel peger han på, at Romney i maj sagde til en forsamling af bidragydere til hans kampagne, at 47 procent af den amerikanske vælgerbefolkning er afhængige af det offentlige og ser sig selv som ofre.
»Han siger ting, han tror, konservative gerne vil høre ham sige. Men det passer ikke, han siger det ikke med følelse, og det er ikke autentisk«, siger Mark McKinnon.
Romneys valgkamp ligner Ted Kennedys
Netop det, at man ikke virker autentisk, er noget af det værste, der kan overgå en kandidat, mener han:
»Ted Kennedy blev engang spurgt, hvorfor han ville være præsident, og han fejlede totalt i sit svar«, siger Mark McKinnon med henvisning til den kendte politiker, der i 1980 tabte demokraternes primærvalg til Jimmy Carter.
»Sådan er det med Mitt Romney. Der er virkelig en mangel på rationale bag hans valgkamp. Jeg tror ikke, folk virkelig har en ide om, hvorfor han stiller op«, siger Mark McKinnon.
LÆS OGSÅVælgerne straffer Romney for udtalelser på skjult kamera
Med sin udlægning af Romneys situation antyder McKinnon, at den højredrejning, som mange ser i det republikanske parti, i virkeligheden er roden til, at Romney ikke fremstår autentisk. Direkte adspurgt om, hvorvidt Romney ville have vundet republikanernes primærvalg, hvis han havde været sig selv og dermed beholdt sin autenticitet, svarer McKinnon:
»Det tror jeg ikke. Og det var årsagen til, at han blev en anden«.
Se også
Færre udsatte bliver smidt ud af boligen
Over hele landet er der sket et samlet fald i antallet af udsættelser. Men det kan ændre sig, når kontanthjælpsreformen træder i kraft, mener borgmester, fag- og embedsfolk.
Dansk Folkeparti: Vi forventer at støtte aftalen
Brøndbys spillere hylder de fantastiske fans
Videnskabs-rap: Drenge rapper om at lave strøm ud af tis og bæ
Verdens største videnskabsmesse Intel ISEF byder på mange forskellige projekter. Et af de mere specielle stod to amerikanske drenge for.
De har bygget et batteri, der oplades ved hjælp af tis, afføring og spildevand.
Politiken.dk var inviteret til Phoenix af af Intel.
Af: Lasse Rahbek
lrp@pol.dk
Gadefest lukker Dr. Louises Bro
Vi må tage til genmæle mod religionens infiltrerende og påtrængende magt
Cannes-festivalen ramt af endnu et vildt røveri
Magtfuld kinesisk filmboss' lejlighed tømt for alt. Manden raser mod personale.
Benzin slår diesel af banen hos bilkøbere
Unge fra druk-stafet er uden for livsfare efter strøm-ulykke
To unge mænd er uden for livsfare efter de begge fik kørestrøm igennem sig på Helsingør Station.
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste om valget
Kandidaterne tweeter