Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 2. okt. 2012 KL. 13.38

Latinamerikansk præsident nummer seks rammes af kræft

Colombias præsident skal opereres for prostatakræft.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dilma Rousseff fra Brasilien, hendes forgænger Luiz Inacio Lula da Silva, Venezuelas Hugo Chavez, Fernando Lugo fra Paraguay og Fidel Castro fra Cuba.

Alle er latinamerikanske præsidenter, der er ramt af forskellige kræft-sygdomme. Colombias Juan Manuel Santos er nu en del af den statistik. Han er diagnostiseret med sygdommen prostatakræft, skriver BBC.

LÆS OGSÅHugo Chavez er for syg til topmøde

Den 61-årige præsident fortæller, at tumoren er opdaget på et tidligt stadie, og at han har 97 procent chance for at komme sig.

»Med Guds hjælp vil dette vise sig kun at være én af de udfordringer, vi alle står over for i livet« skriver præsidenten i en meddelelse ifølge BBC.

Præsidenten skal opereres onsdag, og operationen forventes at foregå i lokalbedøvelse.

fakta


Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia
Farc menes at have omkring 8.000 medlemmer og har været i krig med regeringen siden 1964. Bevægelsen stod bag en række kidnapninger i midten af 80'erne, hvor soldater blev taget som gidsler og frigivet mod at få fængslede Farc-medlemmer løsladt. I løbet af 90'erne var gruppen berygtet for at kidnappe civile og politiske ledere. Det mest kendte gidsel var tidligere præsidentkandidat i Columbia Ingrid Betancourt, der blev holdt fanget i junglen i seks år.

kilder: Ritzau

Fredsforhandlinger med Farc rundt om hjørnet
På trods af den foranstående operation uddelegerer han alligevel ikke sit officielle ansvar.

Meddelelsen om præsident Santos sygdom kommer blot en uge før, at regeringen begynder skelsættende fredsforhandlinger med den venstreorienterede oprørsgruppe Farc. Forhandlingerne skal forsøge at afslutte næsten fem årtiers konflikt med gruppen.

LÆS ARTIKELColombias regering vil indlede fredsforhandlinger med Farc

BBCs mand i hovedstaden Bogota fortæller, at »colombianere modtog hr. Santos meddelelse med stor overraskelse« med henvisning til de nærtstående fredsforhandlinger med Farc.