Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 3. okt. 2012 KL. 21.54

Tid til første tv-duel: Romney skal gentage Bushs præstation

Tv-debatter ændrer sjældent valgresultatet i USA, men denne gang kan det ske.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valgkamp i USA


Det sker nærmest aldrig, men muligheden er der nu. Når omtrent 50 millioner seere tænder for nattens valgdebat, kan den afgøre, hvem der vinder dette års præsidentvalg.

Det vurderer valgeksperterne hos det amerikanske opinionsselskab Gallup over for politiken.dk:

»Oftest er en af kandidaterne så langt foran i forvejen, at tv-debatterne ingen indflydelse får. Det skal være et tæt valg, for at tv-debatterne kan gøre en forskel«, siger Gallup-ekspert Frank Newport.

»Og selv om Obama er lidt foran, er det ikke mere, end at det er sådan et tæt valg i år«.

Tv-dueller har højst afgjort 3 ud af 13 valg
Trods Obamas aktuelle føring på 3-4 procentpoint i meningsmålinger kan det altså godt lade sig gøre for Mitt Romney at bruge tv-debatterne til at overhale Obama, lyder analysen. Men skulle det lykkes Mitt Romney, vil det være en historisk begivenhed. Det sker nemlig nærmest aldrig.

Det viser en analyse, Gallup har foretaget af tv-debatters effekt på valgresultaterne tilbage til første præsidentvalg med tv-debat i 1960. Ud af de 13 præsidentvalg, der har fundet sted siden, er der kun ét af dem, hvor vælgeropbakningen skiftede markant og afgørende i tidsrummet fra før første tv-debat til efter sidste tv-debat.

Denne ene gang var, da republikaneren George W. Bush i 2000 vandt over demokraten Al gore. Bush var otte procentpoint efter demokraten Al Gore før første debat, men fire procentpoint foran ham efter sidste debat. Bush endte med at vinde en kontroversiel sejr i et ekstremt tæt valgresultat.

LÆS OGSÅEksperter: Sådan kan Romney vinde nattens store debat

Ud over 2000-valget er der dog også grund til at hæfte sig ved det berømte valg i 1960 mellem republikaneren Richard Nixon og demokraten John F. Kennedy. Før den første tv-debat stod kandidaterne lige i målingerne, men efter sidste debat førte Kennedy med fire procentpoint.

Det er dog mere tvivlsomt end ved 2000-valget, hvor stor effekt tv-debatterne havde på det endelige valgresultat. Kennedy vandt en ekstremt kneben sejr, hvilket viser, at debatterne ikke gav et stort skifte i vælgertilslutningen, sådan som det var tilfældet i 2000.

Endelig nævnes 1980-valget mellem demokraten Jimmy Carter og republikaneren Ronald Reagan ofte i denne sammenhæng. Det videnskabelige grundlag er dog usikkert.

Enlig tv-debat næppe afgørende i 1980
Carter tillod kun en enkelt tv-debat mod Reagan, som fandt sted mindre end en uge før valget. Før debatten førte Carter med tre procent point i målingerne. Der findes imidlertid ikke direkte sammenlignelige målinger fra efter debatten, men andre målinger viser en smal føring til Reagan efter debatterne.

Da Reagan senere endte med at vinde med næsten 10 procentpoint, tilskriver Gallups analyse ikke tv-debatten en afgørende betydning.

Blandt de resterende 10 præsidentvalg er der ingen af dem, hvor flertallet af vælgerne er skiftet fra den ene til den anden kandidat, mens tv-debatterne har stået på.

LÆS OGSÅHer er de største øjeblikke i tv-duellerne om at blive USA's præsident

I 1984, 1988 og 1996 havde den ene kandidat stort forspring gennem hovedparten af valgkampen og endte med at vinde. Gallup har særskilt set på 2008-valget for politiken.dk, og her ændrede tv-debatterne heller ikke på det forspring, som Obama allerede før debatterne var ved at opbygge over for John McCain.

Valgene i 1964, 1968 og 1972 kan helt sorteres fra, fordi de siddende præsidenter i disse år afviste at deltage i en eneste tv-debat i løbet af valgkampen.

I 1992 steg den partiuafhængige Ross Perots vælgertilslutning markant under tv-debatterne, men ikke nok til at ændre på valgresultatet. I 1976 og 2004 halede henholdsvis Gerald Ford og John Kerry ind på deres modstandere i løbet af tv-debatterne, men ikke nok til, at de overhalede deres modstander.

Selv total tv-sejr giver ikke valgsejr
2004-valget viser, hvor svært det kan være at vinde valget i tv-debatterne, forklarer Frank Newport.

»I 2004 viste vores målinger, at vælgerne mente, at John Kerry vandt samtlige af tv-debatterne over George W. Bush. Det gav Kerry en fremgang, men det var ikke nok til at vinde valget. Selv om man klarer sig godt i debatterne, er der ingen garanti for sejr«, siger Frank Newport.

Samme udlægning har valgekspert Gary Segura, som er professor i statskundskab ved Stanford University i Californien. Han peger desuden på, at selv om debatterne ventes at have omtrent 50 millioner seere, er det langtfra alle vælgerne.

LÆS OGSÅBush-spindoktor forudser, at Romney taber præsidentvalget

De vælgere, som er mest i tvivl om, hvem de vil stemme på, har større sandsynlig for netop ikke at se debatterne, lyder professorens analyse i et oplæg om valgkampen i den forgangne uge:

»De vil i stedet hjælpe 'junior' med lektierne eller give spædbarnet et bad eller noget andet, som de ærligt talt synes er vigtigere for dem den aften«, siger Gary Segura.

Tilbage står 2000 altså som det eneste valg, hvor valgets resultat med stor sandsynlighed blev påvirket afgørende af tv-debatterne. Men selv i det valg er der alligevel tvivl om, hvorvidt det var kandidaternes faktiske optræden, der havde den afgørende effekt.

Mediers syn på duellerne kan afgøre udfaldet
Selv om vælgerne mente, at Al Gore vandt den første af debatterne, faldt hans vælgertilslutning efterfølgende. Men medierne fokuserede efterfølgende på, om Gores opførsel havde virket arrogant. Og det kan have haft større betydning end selve debatten, viser forskning. Frank Newport forklarer:

»Nogle vælgere ser selve debatten og danner deres egen mening. Men mange andre vælgere danner fuldkommen deres mening efter, hvad andre siger om den – igennem hvad de ser af kommentarer på tv, i radio, i aviser og på internettet. Så hvordan medierne dækker det, er meget, meget vigtigt«.

Chancen for, at nattens tv-debat og de kommende to debatter kan have betydning for, hvem der vinder 6. november, er meget alt i alt lille set i et historisk perspektiv, understreger Newport. Men den er der.