Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. okt. 2012 KL. 08.15

Merkel kommer med støtte, men mødes med modstand af grækerne

Tusindvis af politifolk er på gaden, når den tyske kansler i dag aflægger Grækenland besøg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

For første gang siden eurozonens krise brød ud for tre år siden, kommer den tyske forbundskansler Angela Merkel i dag på et højspændt besøg i Grækenland.

Men selv om hun kommer med fred og officielt støtter grækerne i deres sparereformer, er op mod 7.000 politifolk på gaden for at dæmme op for de tusindvis af grækere, der forventes at vise deres protest mod EU's sparekrav og demonstrere mod kansleren.

»Vi ved, at Merkel ikke bekymrer sig for grækerne, og det vi går igennem. Vi må alle protestere for fremtiden for vores børn og børnebørn. Hvis fremmødet er stort, vil hun se, at vi står ved en blindgyde, som vi ikke kan overleve«, siger Maria Koumarianou på 64 år, der sammen med tusindvis af vrede medborgere, allerede i går var på gaden, til Reuters.

Talsmand: Grækerne kan peger på succeser
Selv om der den seneste tid har været barske toner fra Merkel i Berlin lyder der nu en mere forsonende stil op til besøget.

»Hun kommer til Grækenland for at udtrykke sin støtte til de ambitiøse reformplaner, som grækerne har sat igang og - delvis - er begyndt at implementere«, siger Merkels talsmand, Steffen Seibert, som peger på, at den tyske leder kommer for at hjælpe med at holde grækerne på spare-sporet.

»Vi bør ikke glemme - og jeg tror, det indimellem bliver glemt i Tyskland - at Grækenland kan pege på nogle succeser, når det kommer til reducering af underskuddet gennem nogle meget svære tiltag«, siger han.

Mens politiet har forbudt protester i det meste af det centrale Athen, vil lærere, læger og andre offentligt ansatte nedlægge arbejdet, mens fagforeninger og den politiske opposition siger, de vil gå på gaden og risikere konfrontationer med politiet.

LÆS OGSÅTusinder af grækere protesterer mod Merkel

Det er den største sikkerhedsoperation siden USA's daværende præsident Bill Clinton besøgte landet i 1999.

Løber tør for penge i november
Grækenland sidder stadig i forhandlinger med landets trojka af långivere - EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond - om endnu flere nedskæringer, som skal sikre den næste lånepakke på 130 milliarder euro - landets anden redningspakke siden 2010.

Uden pakken siger Grækenland, at landet vil løbe tør for penge ved udgangen af november.

Men mange grækere siger, at de ikke kan tage flere nedskæringer af løn og pensioner, samt skattestigninger, som recessionen har bragt med sig, og som har efterladt en fjerdedel af landets arbejdsstyrke uden job.

Undgår officielle besøg i Grækenland
Mange af Europas ledende politikere har undgået officielle besøg i Grækenland og risikoen for en fjendtlig modtagelse, mens det gældsplagede land kæmper for at holde trit med de forpligtelser, der er behov for for at garantere lånudbetalinger og et langsigtet medlemsskab af euroen.

Men Merkel, som er leder for Europas største bidrag til den økonomiske redningsaktion, har accepteret den græske premierminister, Antonis Samaras' invitation på trods af, at hans regering indtil videre ikke har fået iværksat en massiv ny sparepakke.

Nedskæringerne vil spare landet for 13,5 milliarder euro, men sender Grækenland ned i et sjette recessionsår i 2013.

LÆS OGSÅ IMF: Det ser endnu sortere ud for verdensøkonomien