Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. okt. 2012 KL. 11.11

Selvmordsbombere ryster syrisk efterretningstjeneste

Militant islamistisk gruppe hævder at stå bag bombeangreb på regeringsbygning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Borgerkrig i Syrien

Syriske oprørere har udført et bombeangreb mod den syriske regeringshærs luftvåbens efterretningstjeneste.

Det skriver BBC.

En militant islamistiske gruppe, der kalder sig al-Nusra, har angiveligt taget ansvaret for angrebet, der blev udført af selvmordsbombere på regeringsbygningen i udkanten af den syriske hovedstad, Damaskus.

Gruppen slog til i løbet af natten i bydelen Harasta, der ligger i den nordøstlige del af Damaskus.

Al-Nusra står, ifølge gruppen selv, bag en række bombeangreb i Syrien udført efter oprøret i landet tog fart i marts 2011.

Kampehandlinger og mortergranater
Efterfølgende var der flere store eksplosioner og kamphandlinger med både maskingeværer og mortergranater. Det siger både aktivister og beboere, skriver BBC.

LÆS OGSÅAktivistgruppe: Syrisk kampby udsat for værste angreb i månedsvis

Målet for angrebet bliver af mange opfattet som den førende efterretningstjeneste i Syrien og har spillet en ledende rolle i operationer rettet mod islamistiske oprørsgrupper. Efterretningstjenesten har ry for at være særdeles brutal sine aktioner.

Tjenesten bliver i øjeblikket ledet af generalmajor Jamil Hassan. Han er, ligesom Syriens præsident Bashar al-Assad, alawit, hvilket er en afart af islam, som primært praktiseres i Syrien.

LÆS OGSÅAssad til oprørere i usædvanlig sms: Game over

Sket før
Også i maj blev militære efterretningsbygninger ramt af bombeangreb i Damaskus, hvor to voldsomme eksplosioner dræbte 40 og sårede 170 mennesker.

Konflikten i Syrien startede i marts 2011 med massedemonstrationer mod præsidenten, som senere udviklede sig til et væbnet oprør. Oprørerne ønsker præsidentens afgang, og mange higer efter politiske reformer.

Regeringsstyrkerne har slået hårdt ned på den folkelige opstand blandt andet med brug af kampvogne, snigskytter og massive anholdelser.

Mange af de fængslede er ifølge menneskerettighedsorganisationer blevet udsat for omfattende tortur, ligesom organisationer som Human Rights Watch har kritiseret, at regeringens luftvåben tilsyneladende bevidst skyder efter civile mål.