Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 13. okt. 2012 KL. 22.29

Israelsk kampfly dræber motorcyklist i Gaza

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En palæstinenser er dræbt og to såret i luftangreb i Gaza. Forinden havde raketter ramt det sydlige Israel.

Et israelsk luftangreb har kostet en palæstinenser livet og såret to andre, heriblandt et barn.

Det oplyser palæstinensiske lægekilder.

Luftangrebet, som var et af flere mod den palæstinensiske enklave, var rettet mod en endnu ikke identificeret mand, der kørte på en motorcykel i byen Jabaliya i det nordlige Gaza.

Israels hær bekræfter, at angrebet har fundet sted, men oplyser ikke yderligere.

De israelske kampfly sendte desuden raketter mod en træningslejr for Ezzedine al-Qassam Brigaderne, som er den væbnede gren af den islamistiske Hamas-bevægelse, der sidder på magten i Gazastriben.

Der var ikke meldinger om dræbte eller sårede ved angrebet mod den militante gruppes træningslejr.

Tidligere på dagen havde det israelske militær rettet angreb mod tre mål i Gaza.

Få timer inden havde militante palæstinensere sendt en raket over grænsen til Israel, hvor den eksploderede nær et hus i den sydlige del af landet, siger kilder på begge sider af grænsen.

En person måtte behandles for chok, og bygningen blev beskadiget af raketangrebet fra Gaza.

ritzau