Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Lørdag var en god dag for Angie og hendes tre børn.

Da de havde spist frokost i suppekøkkenet på Front Street, forærede en præst dem 50 dollar (ca. 300 kroner), så de kunne sove på et billigt motel og få et bad.

Dagen efter var de tilbage i det forladte hus uden el og varme, hvor de tilbringer de fleste nætter.

Sen hjælp
Lørdag fik suppekøkkenet også besøg af en anden familie med tre børn. Da den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan havde holdt et vælgermøde på det lokale universitet, lagde han vejen forbi på vej til lufthavnen.

LÆS OGSÅBommert: Paul Ryan besøgte hjemløsekøkken uden hjemløse

Iført et hvidt forklæde begyndte han at vaske op, mens flokken af medrejsende journalister fotograferede og filmede. Børnene tørrede af.

Men Angie mødte han ikke. Hun og de omtrent 200 andre fattige, der spiser i St. Vincent de Paul-kirkens suppekøkken seks dage om ugen, havde for længst forladt stedet.

Faktisk var de frivillige færdige med at rydde op, da Paul Ryan ankom, men de havde ladet et par bradepander stå fremme, så politikeren og hans familie kunne give en hånd med.

Hast.  Paul Ryan i færd med en hurtig opvask i suppekøkkenet. Foto: Jacob Ehrbahn

Krisens historier
Derfor hørte han ikke de historier, som suppekøkkenets stamgæster har at fortælle.

Historien om den bomstærke 61-årige vietnamveteran Wayne Akins, som var med, dengang byens stålarbejdere i desperation besatte det store stålværk, da det lukkede i 1979 og indledte Youngstowns nedtur.

Eller historien om 20-årige Amber, der går i gymnasiet, selv om hun er hjemløs, og som drømmer om at blive advokat og flytte til Florida.

Eller historien om 56-årige Adrian Colbert, der arbejder som opvasker, men som knap kan leve af de 7,70 dollar (44 kroner), han får i timen.

Og han hørte ikke historien om, hvordan 34-årige Angie med de tre børn kæmper for at finde et herberg, inden kulden for alvor kommer til Ohio om nogle uger.

Delte meninger
Angie og de andre gæster i suppekøkkenet indtager ellers en markant plads i Paul Ryans kampagne. På sine valgmøder advarer han ofte imod, at USA er ved at udvikle sig til et land, hvor antallet af »nydere« er større end antallet af »ydere«.

Paul Ryan og Mitt Romney vil skære i de offentlige hjælpeprogrammer og sænke skatterne i stedet. Ideen er at sætte gang i økonomien, så de fattigste kan få et arbejde og blive i stand til at klare sig selv.

Planen modtog varmt bifald, da Paul Ryan lørdag formiddag gentog den foran flere hundrede republikanske vælgere på Youngstown State University.

Hvis han havde fremlagt den i suppekøkkenet, ville reaktionen have været en anden.

Urealistiske planer
»Jeg ryster bare på hovedet ad det«, siger Angie, da Politiken møder hende mandag eftermiddag.

»Jeg forstår ikke, hvordan de forventer, at folk skal komme videre og rejse sig op igen. Hvordan skal jeg søge et job, når jeg skal passe tre børn og ikke har råd til pasning«, spørger hun.

LÆS OGSÅMere end hver syvende amerikaner er fattig

Angies nedtur begyndte for tre år siden, da hun blev træt af at få bank.

»Jeg har tre sønner, og jeg ville ikke have, at de skulle vokse op og tro, at det er i orden, at en mand slår på sin kone«, siger hun.

Først boede hun på et herberg for voldsramte kvinder, men der kunne hun højst blive i 30 dage. Så hun placerede sine børn i familiepleje og fortsatte sit arbejde som servitrice på en restaurant. Da hendes liv var på ret kurs, kostede det hende to års kamp at få børnene tilbage.

Så begyndte det for alvor at gå galt. Hendes mellemste søn har ADHD og bliver ofte sendt hjem fra skole, fordi han er for voldsom. Angie måtte opgive sit job, og kort efter blev hun smidt ud af det hus, hvor hun ellers havde betalt et års husleje i forskud.

»Han solgte huset, og så blev jeg smidt ud. Hvis jeg skal have mine penge tilbage, skal jeg sagsøge ham, men det koster jo også penge«, siger hun.

Suppekøkken og madkuponer
Derfor bor hun nu i et af de mange forfaldne huse, der præger gadebilledet i Youngstown og fortæller historien om en by, hvor næsten hver femte indbygger de sidste 10 år er flyttet væk, fordi der ikke er nogen job. Fire tæpper og en taske med børnetøj er alt, hvad hun har tilbage.

Den lille familie overlever takket være de gratis måltider, som den indtager seks dage om ugen i St. Vincent de Paul-kirkens suppekøkken. Angie får ingen socialhjælp, men modtager hver måned madkuponer til en værdi af 500 dollar (ca. 3.000 kroner).

FOTOHer er de fattige amerikanere, Ryan ikke ville møde

»Min eneste måde at få penge på er at sælge nogle af madkuponerne. Jeg ved godt, man ikke må, men hvad skal jeg gøre«, spørger hun.

Netop fordi det er ulovligt, udnytter butikkerne situationen. De giver kun halv pris for kuponerne, så for 200 dollar i kuponer får Angie 100 dollar i hånden.

Flere børn
Paul Ryans besøg i suppekøkkenet blev arrangeret så hurtigt, at han ikke engang nåede at møde Skip Barone, den pensionerede sælger, der fem dage om ugen møder op og leder en gruppe frivillige, som serverer frokosten for Youngstowns fattige.

»Jeg elsker at lave mad her, og jeg elsker folkene her«, siger Skip.

Han er på fornavn med de fleste af gæsterne og ved godt, hvem der kan finde på at lave ballade, og hvem der måske skal have en ekstra papirspose med hjem til børnene.

»Det værste er dem, der møder op med børn. Inden for det sidste år har vi set flere middelklassefamilier og flere børn dukke op her«, siger han.

Det kan godt undre Skip Barone, at de fattige ikke fylder mere i valgkampen.

»Men mange ved ikke, hvordan det står til. Selv folk i min egen familie siger, at de her folk ikke burde leve som hjemløse. Men hør her: De sidste årtier har været hårde ved Youngstown. Stålværkerne er væk, og mange mennesker her har bare ikke været heldige«, siger Skip Barone og tilføjer: »Vores held er, at det her er en by, hvor rigtig mange gerne vil hjælpe«.

Medfølelse eller helvede
En af dem er Cheryl Strait. Hun er 54 år og invalidepensionist, efter at hun blev ramt af en vildfaren kugle fra et bandeopgør i sit nabolag. Hun lever selv på bunden med 4.000 kroner og madkuponer som eneste indtægt.

Men hver dag møder hun op for at hjælpe med at servere mad i suppekøkkenet, og bagefter tager hun hen på Obamas kampagnekontor for at ringe til vælgere.

»Vi er nødt til at vise noget medfølelse. Ellers ender det her sted som et helvede«, siger hun.

Men hvad med den amerikanske drøm?

»Den stinker«, siger Cheryl.

»Hvis de virkelig bekymrede sig om de fattige, ville de tage sig bedre af dem. Folk har det virkelig hårdt«.