Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 19. okt. 2012 KL. 21.59

Eksplosion minder libanesere om borgerkrigen: Vi har set det hele før

Tidligere premierminister peger på Syrien som mulig bagmand bag bombe i Beirut.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Vi har set det hele før. Vi er vokset op med det«.

Sådan lyder reaktionen fra en 34-årig libaneser ved navn Bassam, som AFP har talt med, efter en voldsom eksplosion tæt på hans arbejdslplads i kvarteret Ashrafieh i Libanons hovedstad Beirut.

LÆS OGSÅ Chef for Libanons efterretningstjeneste meldes dræbt af bilbombe

Mindst otte mennesker og endnu flere er sårede. For Bassam, der voksede op under den langstrakte borgerkrig fra 1975 til 1990, er det ikke første gang, den slags sker.

Minder vakt til live
Også for sygeplejersken Rahme på 50 år, der arbejder på det nærtliggende hospital Hotel Dieu, blev minderne om borgerkrigen vakt til live i dag.

»Dengang som i dag var uskyldige mennesker ofrene, og angrebene kom altid som en overraskelse. Det er så trist«.

Dette er ikke den første eksplosion, jeg har overlevet

Emad, 50 år

»Det er godt, at vi har erfaring med at arbejde i den slags nødsituationer«, siger sygeplejersken.

En anden påmindelse om borgerkrigen var de hektiske efterlysninger af bloddonorer efter angrebet. Anderledes fra dengang er det dog, at de blev delt og videresendt på Twitter og Facebook så hurtigt, at der kun få timer senere kom en melding om, at hospitalerne havde skaffet de nødvendige donorer.

Har overlevet flere eksplosioner
Også efter borgerkrigens afslutning i 1990 har der været voldsomme angreb i Beirut.

En af de sårede fra dagens angreb, Emad på 50 år, var også til stede for syv år siden, da en voldsom eksplosion i december 2005 dræbte chefredaktøren på An-Nahar-avisen, Gebran Tueini.

»Dette er ikke den første eksplosion, jeg har overlevet«, siger han til AFP.

»I dag følte jeg, at jeg havde set det hele før. Men det er helt sikkert, at den eksplosion i dag var meget mere kraftfuld«.

Tyk røg over byen
Dagens eksplosion ramte ved den store plads Sassine, og billeder på sociale medier viser et kæmpe krater i vejen, hvor bomben eksploderede. Braget kunne høres langt væk, vinduer blev knust, og tyk røg steg op over byen i flere timer efter eksplosionen, har øjenvidner fortalt.

LÆS OGSÅØjenvidner: Folk leder efter pårørende i murbrokkerne

Flere beboelsesejendomme blev ramt under angrebet. En 45-årig kvinde fortæller til AFP:

»Hvis ikke vi havde været på gaden for at købe medicin, så kunne vi have mistet livet«.

Angrebet ramte ikke langt fra det kristne parti Kataebs hovedkvarter - et parti, som er modstander af Syriens præsident Bashar al-Assad, der i over halvandet år har nedkæmpet et oprør med over 30.000 dræbte til følge.

Syrien mistænkes for at stå bag
En af de dræbte ved angrebet på Sassine-pladsen er den libanesiske chef for politiets efterretningstjeneste, Wissam al-Hassan.

Han har deltaget i flere efterforskninger, hvis konklusioner ikke huede det syriske regime. Blandt andet efterforskede han mordet på Libanons tidligere premierminister Rafiq al-Hariri, som blev myrdet i 2005. Og resultatet af efterforskningen indikerede, at det var Syrien og Hizbollah, der stod bag.

LÆS OGSÅ Ingen meldinger om danske ofre for bilbombe

De første udmeldinger om, at Syrien står bag angrebet, er da også allerede kommet. Den tidligere libanesiske premierminister Saad al-Hariri - søn af den dræbte Rafiq al-Hariri - blev ifølge Reuters spurgt på Future Television, hvem der havde ansvaret for drabet på politichefen.

»Bashar Hafez al-Assad«, lød det kortfattede svar.

Samme konklusion når den danske Mellemøst-ekspert Sune Haugbølle frem til. Han vurderer, at Syrien kan have en interesse i at puste til en i forvejen anspændt situation mellem Hizbollah og de kristne i landet.

LÆS OGSÅ Ekspert: Syrien kan stå bag bombe i Beirut