Slutdokumentet i Københavnsprocessen, som skal sikre bedre beskyttelse af tilbageholdtes rettigheder i internationale militære operationer, er vedtaget.

Det sker med bred opbakning, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

»Jeg er rigtig tilfreds med, at en bred vifte af lande og internationale organisationer nu har stillet sig bag det danske slutdokument. Det understreger, at mange lande, ligesom vi, finder det helt afgørende at klargøre og sikre beskyttelsen af tilbageholdte i militære operationer«, siger udenrigsminister Villy Søvndal.

Forskelle blev uacceptable
I 2007 lancerede den danske regering Københavnsprocessen om håndteringen af tilbageholdte i internationale militære operationer.

Initiativet blev taget på baggrund af en erkendelse af, at bilaterale og ad hoc-prægede løsninger på fangehåndtering i internationale militære operationer ofte havde ført til uacceptable forskelle i håndteringen af individuelle tilbageholdte.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International var dog kritisk, da dens repræsensentanter forleden besøgte Udenrigsministeriet for at blive orienteret om udkastet til de nye regler.

»Som det foreligger nu, er resultatet af Københavnerprocessen både uambitiøst og utilstrækkeligt«, skrev Amnesty i en pressemeddelse.

LÆS MEREAmnesty langer kraftigt ud efter nye internationale fangeregler

Organisationen pegede på, at når man forsøger at lade de samme regler gælde for krig, i fredsbevarende missioner og i afgrænsede militære lov- og orden-operationer, risikerer man, at det bliver »den laveste fællesnævner, der bliver gældende«.

»Vi risikerer, at de her regler bliver misbrugt til at underminere menneskerettighederne«, siger Matt Pollard, som er chefjurist i Amnesty International.

LÆS OGSÅSøvndal afviser Amnesty-kritik af fangeregler