Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. okt. 2012 KL. 22.36

Ekspert: Italiensk dom får konsekvenser

Italiensk dom kan gøre svært at få seismologer til at vejlede myndigheder om jordskælv, vurderer dansk ekspert

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dommen over de seks italienske seismologer og en embedsmand, der er dømt for at have forsømt at varsle om et omfattende jordskælv, kan få store konsekvenser fremover.

Det vurderer Trine Dahl-Jensen, der er seismolog og seniorforsker ved GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, over for Radio24syv.

Opmærksomhed.  Domhuset var proppet med pårørende, videnskabsfolk og journalister ved dagens domsafsigelse. Foto: AP Hun er rystet over dommen:

»Jeg tror, at det i særdeleshed i Italien, men også i resten af verden fremover vil blive svært at finde nogen, der vil vejlede myndighederne om jordskælv«, siger Trine Dahl-Jensen.

5.000 videnskabsfolk håbede på det modsatte
Forskerne og embedsmanden er idømt seks års fængsel for at have undervurderet og ikke varslet et jordskælv i den italienske by L'Aguila tilstrækkeligt.

Ved jordskælvet, der fandt sted i 2009 og målte 6,3 på richterskalaen, mistede 309 mennesker mistede livet. Titusindvis af bygninger blev beskadiget, og omkring 1.000 mennesker blev kvæstet.

LÆS OGSÅJordskælvseksperter skal i fængsel for manddrab

Trine Dahl-Jensen mener, at dommen kan få konsekvenser for seismologer verden over:

Ødelæggelse.  309 mennesker mistede livet ved skælvet i 2009. Det mente retten altså, at forskerne, der sad i en speciel risikogruppe, kunne have undgået. Foto: AP »Det bliver meget, meget strengere reguleret, hvad seismologer kan - også hvad de enkelte seismologer vil udtale sig om fremover«, siger hun til radioen og vurderer, at det slet ikke er sikkert, at seismologer har lyst til at udtale sig til pressen længere.

»Måske afskrækker det ligefrem nogle seismologer fra at betjene myndighederne«, siger Trine Dahl-Jensen til Radio24syv.

Retssagen begyndte i 2011 og har fået over 5.000 videnskabsfolk til at underskrive et åbent brev til den italienske præsident, hvor de tilkendegiver deres støtte til de italienske forskere.

De syv dømte skal også betale sagens omkostninger samt erstatninger på i alt ni millioner euro (67 millioner kroner) til de efterladte.

ritzau