Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. okt. 2012 KL. 11.07

FN forbereder fredsstyrke i Syrien - men ingen tror på våbenhvile

Der er ikke stor tiltro blandt oprørerne til et forslag om en ny våbenhvile i Syrien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Borgerkrig i Syrien

FN forbereder nye planer for at indsætte en fredsbevarende styrke i landet. Det sker på et tidspunkt, hvor den særlige udsending, som FN og Den Arabiske Liga har betroet opgaven af forsøge at skabe fred, har besøgt det borgerkrigsramte land.

»Selvfølgelig overvejer vi nøje, hvad der kan ske, hvis og når en politisk løsning eller i det mindste en våbenhvile kommer på plads«, erklærer Lakhdar Brahimi.

Han tilføjer ifølge nyhedsbureauet AP, at han har fået »tilsagn om« fra oprørsgrupper i og uden for Syrien om at efterleve en eventuel våbenhvile - deciderede »løfter« er der ifølge Syrienudsendingen ikke tale om.

LÆS OGSÅSyriens præsident udsteder amnesti for »forbrydelser«

Oprørskilder afviste over for nyhedsbureauet Reuters tidligere på ugen, at de havde tiltro til en fredsaftale.

»Det er blot en medieand. Hvem skal indføre den, og hvem skal overvåge den«, lyder reaktionen fra Qassem Saadeddine, der er leder for oprørsrådet i Homsprovinsen.

Gør klar til ny fredsmission
FN's udsending har foreslået at indføre en våbenhvile under de forestående Eid el-Adha-helligdage, der indledes torsdag aften.

FN havde indtil august ubevæbnede observatører i landet for at overvåge våbenhviler, der imidlertid ganske hurtigt blev brudt. Men nu gøres der forberedelser til at sende op mod 3.000 fredsbevarende soldater ind i landet, hvis det viser sig, at en våbenhvile kan holde.

Det forudsætter en vedtagelse i FN's Sikkerhedsråd, hvor Kina og Rusland imidlertid flere gange har modsat sig aktioner rettet mod Assadstyrets brutale kurs over for de syriske oprørere.