Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Det mest uhyggelige er næsten den klare blå flamme fra gaskomfuret, der bare står og brænder.

Klokken er tre om natten, og huset er iskoldt.

Men Michael Marciano sveder. Han har allerede gennemsøgt hele kælderen, og nu åbner han forsigtigt døren op til loftet, mens han lyser op ad trappen med lommelygten. Han peger i samme retning med den pistol, han holder i højre hånd.

»Youngstown Police!«, råber han.

»Hvis der er nogen deroppe, så giv dig til kende nu! Vi finder dig, hvis du er der! Kom frem nu! Og lad være med at overraske os!«.

Husejer stiv af skræk
Betjenten tørrer lidt sved væk fra ansigtet, inden han langsomt begiver sig op ad trappen med en kollega i hælene.

Husets ejer, en sort kvinde omkring de 50, er ude af sig selv af skræk. Hun er lige kommet hjem fra byen og er helt sikker på, at dørene til kælderen og loftet var lukket, da hun tog hjemmefra. Hun tror godt, hun ved, hvem indbrudstyven er.

»Det er naboens søn!«, siger hun igen og igen.

Imens brænder det blå gasblus. Det er den billigste og hurtigste måde at få lidt varme på.

På jagt efter lidt varme
Forestillingen om, at et enkelt gasblus skulle kunne opvarme det tre etager store og elendigt isolerede hus, er selvsagt absurd.

Men de blå blus brænder i mange huse i byen Youngstown, der stort set kun har kendt til nedture, siden stålværkerne lukkede sidst i 1970’erne.

Ruth  Baker, 71 år kommer hver dag og spiser i St. Vincent DePaul Society Dining Hall, som er et sted, hvor fattige og hjemløse kan komme ind fra gaden og få et varmt måltid mad. Hun arbejde tidligere som bogholder i en bank, men nu er hun pensioneret og bor i et socialt boligbyggeri i Youngstown, alligevel sover hun ofte på gaden. Her tager man den smule varme, man kan få:

Nogle knægte får varmen i en bokseklub i byens barske Southside-kvarter. En bums, der kalder sig River Rat Tony, varmer sig ved et lille bål i den pejs, han selv har bygget nede ved floden. Andre varmer sig i et af byens suppekøkkener og de lidt bedre stillede under tæpper på et iskoldt fodboldstadion fredag aften eller i kirken søndag formiddag.

LÆS OGSÅBommert: Paul Ryan besøgte hjemløsekøkken uden hjemløse

De har alle sammen en ting tilfælles: De er en del af USA’s mest omtalte og omsværmede gruppe vælgere. En uge før præsidentvalget er kampen reelt snævret ind til at handle om, hvem der vinder i Ohio.

Få tusinde stemmer i Youngstown og resten af Ohio kan afgøre, om Barack Obama eller Mitt Romney ender som USA’s næste præsident. Kandidaterne flyver uafladeligt ind og ud af staten for at trykke hånd med tilhængere, mens deres strateger er ved at drukne Ohios tv-stationer i reklamer. Alene i denne uge indrykkede de to kandidater reklamer for over 120 mio. kroner i Ohio.

Ikoniske fabrikker reddet
Barack Obama minder vælgerne om, at han personligt reddede statens ikoniske bilfabrikker fra at gå konkurs. Og Mitt Romney lover, at han vil lede Ohio ind i en ny guldalder ved at slippe tøjlerne og hente oceaner af olie og gas op fra undergrunden.

Men paradokset er, at selv om begge kandidater og hele resten af Amerika har al opmærksomhed rettet mod Ohio, er det, som om de alligevel ikke rigtig taler om Youngstown.

De taler ikke om opdelingen i sorte og hvide, der stadig præger byen. Og de taler slet ikke om Youngstowns største udfordring: fattigdommen og den sociale deroute, som har sendt tusinder af byens indbyggere så langt ned i sølet, at de får svært ved nogensinde at rejse sig igen.

Det blev tydeligt udstillet, da vicepræsidentkandidat Paul Ryan for nylig holdt et vælgermøde i byen og bagefter besøgte et suppekøkken for at få taget et billede. Men da han kom, var dagens servering forbi, og de hjemløse var for længst taget videre.

FOTOHer er de amerikanere, Paul Ryan ikke ville møde

Både fattigdommen og raceopdelingen er udfordringer, som Youngstown har tilfælles med masser af andre byer over hele landet. USA er stadig et samfund, hvor sandsynligheden for et godt liv er langt større, hvis man fødes som hvid, og hvor risikoen for at ende i fængsel er langt større, hvis man fødes som sort.

Og afstanden mellem rig og fattig, der i forvejen var stor, har vokset sig endnu større under Barack Obama.

Den fattigste store by
Alt det behøver man ikke fortælle folk i Youngstown. Uanset hvem de stemmer på, ved de godt, at byen sidste år blev udpeget som den fattigste af USA’s 100 største byer.

Mere end hver tredje lever under fattigdomsgrænsen, og halvdelen af byens indbyggere bor i områder præget af ekstrem fattigdom. Globaliseringen har efterladt mange tabere i Youngstown.

»Det bliver bare værre og værre«, siger Brian Antal.

LÆS OGSÅVerdens rigeste land står på randen af økonomisk kaos

Som leder af en af byens kirkelige nødhjælpsorganisationer har han tæt føling med antallet af hjemløse og fattige her i hjertet af Steel Valley – Ståldalen, der trækker en streg gennem den region, som amerikanerne har vænnet sig til blot at omtale som Rustbæltet.

Overalt i byen står forladte og forfaldne huse og minder om den femtedel af befolkningen, der er rejst væk for at søge lykken et andet sted.

Hver aften søger mange af byens hjemløse efter et godt forladt hus, hvor de kan overnatte, og hvor gasblusset – hvis de er heldige – måske stadig kan give lidt varme og blåt lys.

Amber på 20 er en af dem. Hun går i gymnasiet, men bor på gaden, fordi hendes mor har smidt hende ud hjemmefra.

»Jeg hang ud med de forkerte«, lyder hendes kortfattede forklaring.

Et skodsted
Der er vist også noget med stoffer og et kort ophold i spjældet. Moderen vil ikke vide af det, specielt ikke fordi søsteren er gravid.

»Youngstown er et skodsted«, siger Amber.

Hvordan?

»På alle måder. Når folk kommer hertil, spørger jeg altid hvorfor«.

Selv drømmer hun om at blive advokat og flytte til Florida. Lige nu er hun bare glad, fordi en venlig sjæl har foræret hende en lilla fleecejakke. Oktobernætter kan være kolde i Youngstown.

Jenny brænder ikke mere
Man taler om Amerika som en stor smeltedigel. Et sted, der tiltrækker vidt forskellige nationaliteter og smelter dem sammen til den homogene masse af forskellighed, der udgør De Forenede Stater.

I Youngstown ved de lidt om smeltedigler – byen opstod i varmen fra det smeltende stål, der blev brugt til at kæmpe landets krige og til at bygge det moderne USA.

Da Bruce Springsteen skrev en sang om Youngstown, handlede omkvædet om en af byens største smeltedigler, der gik under navnet Jenny.

De italienske og tyske indvandrere arbejdede side om side med de sorte og senere også indvandrerne fra Latinamerika. Da det gik bedst for byen, boede der 170.000 mennesker - næsten tre gange så mange som i dag.

»Vi lavede verdens bedste stål«, siger Wayne Akins.

Engang var fagforeningen stærk
Den bomstærke sorte mand arbejdede selv på et af landets største stålværker, US Steel, som ung. Det var barskt, men også fast arbejde og en adgangsbillet til et liv i middelklassen.

»Det gav godt. Vi fik 400 dollar om ugen, og det var mange penge i 1970’erne. Vi havde 13 ugers ferie - fagforeningen var stærk dengang«..

Som mange andre unge var Wayne Akins en tur i Vietnam.

»Det var et lortehul. Et helvede. Men jeg var ung og naiv og vidste ikke noget om politik. Jeg var bare en god soldat, der adlød ordrer. Stålværkerne tjente styrtende med penge på den krig«, siger han.

CASEKrisen har tvunget Paul Puma i knæ

Youngstown blomstrede også. Der var musik og kunst, og en sporvogn kørte familierne direkte ud til en stor forlystelsespark uden for byen. Men i september 1977 kom ’black monday’; dagen, da det første af byens stålværker annoncerede, at det ville lukke. To år senere kom turen til Wayne Akins arbejdsplads.

»Vi besatte værket og drak al den sprut, vi fandt på direktørgangen. Vi var så stærke, at politiet ikke turde smide os ud. Der er ikke noget så farligt som fulde stålarbejdere«, siger Wayne Akins.

Senere blev han kok i New York, inden han vendte tilbage til Youngstown for at passe sin gamle mor.

I mellemtiden er den sidste smeltedigel forsvundet fra Youngstown. Tilbage er et koncentrat af, hvad USA står for, på godt og ondt. Det er nemt at få øje på problemerne, men hvis man kigger efter, er der også håb og tro på fremtiden.

1.000 tilskuere i kulden
De kalder sig for Fighting Irish og er klædt i Irlands grønne farve, men knægtene og tøserne på stadion er så amerikanske, som de kan blive.

Det er fredag aften, og der er amerikansk fodbold på det store stadion på nordsiden af Youngstown. Fighting Irish er holdet fra byens førende katolske privatgymnasium, og selv på en kold oktoberaften trækker det over 1.000 tilskuere – de fleste er forældre til nogle af de mange footballspillere eller til de piger og drenge, der udgør heppekor og orkester.

En af mødrene på stadion, en revisorassistent, der bare vil kaldes Debbie, synes, at manglen på job er det store problem.

»Men jeg ville ikke bo andre steder. Hjem er hjem, og her er godt at være for familier«, siger hun.

Hun stemmer på Barack Obama. Og så håber hun, at de store fund af naturgas i Ohios undergrund kan blive begyndelsen på en ny guldalder. Ligesom så mange andre i byen er hun også lidt bekymret for horisontale boringer, der bliver brugt til at udvinde gassen. Metoden indebærer, at man nærmest flækker jordens indre skorpe med højtryksvand.

LÆS OGSÅObama ses som favorit i en ellers helt lige valgkamp

Kritikere mener, metoden er skyld i en stribe jordskælv, der pludselig begyndte at ramme Ohio, og derfor blev en boring tæt på byen stoppet tidligere på året.

»Jeg er bekymret over de jordskælv. Men jeg går ind for at fortsætte med boringerne, hvis det kan skaffe penge og job. Man må ofre lidt«, siger Debbie.

Sorte og hvide hver for sig
Zack Freer er 17 og vil egentlig helst tale om europæisk fodbold. Om Christian Eriksen, Niklas Bendtner og om Premier League, hvor han selv drømmer om at spille snart.

»Jeg er nok den i USA, der ved mest om soccer«, siger han og retter hurtigt sig selv: »Eller i hvert fald her i Ohio«.

Victoria og Zack er begge hvide, ligesom de fleste andre drenge og piger i heppekoret og orkesteret. De fleste af spillerne på banen er sorte.

»Vi går på samme skole, men vi har egentlig ikke så meget tilfælles«, siger Zack. »For det meste holder de sorte og de hvide sig hver for sig«.

South Side Boxing Club
Selv om football er den største sport i denne del af USA, er det i boksning, at Youngstown har fejret sine største triumfer. Fem verdensmestre har byen fostret.

I South Side Boxing Club drømmer en flok knægte alle om at blive den sjette. De pjatter og snakker og varmer op, indtil de ifører sig handsker og hjelm og bokser træningskampe, som gjaldt det en stor titel.

»Jeg har reddet mange børns liv«, siger træner og boksepromotor Jack Loew.

Hans klub ligger, som navnet antyder, i den sydlige bydel, der er kendt for at være byens barskeste område. Det er sorte knægte, der kommer her. Efter en stor titelkamp dukker der gerne nogle børn op fra byens bedre kvarterer, og Jack Loew har også fået tilbud om at flytte sin klub derud.

»Men det kommer ikke til at ske. Doktorens søn kommer ikke til at bokse hos Jack Loew«, siger han.

»Det her er byens værste kvarter, og de børn har brug for os. Efter stålværkerne er lukkede, har de ingen anden vej ud herfra«.

Velsignelse.  Der er søndagsgudstjeneste i Union Baptist Church. Elder Joyce Boudrey på 69 år er kommet i kirken gennem 37 år. Foto: Jacob Ehrbahn. Sådan ser Vic Toney også på det. I en alder af 24 har han allerede to børn og en fortid bag tremmer. »Jeg kom i dårligt selskab på gaden«, siger han.

Men boksningen fik ham væk fra gadehjørnerne, og Vic er især glad for, at han nåede at rette sit liv op, inden hans egen far, der selv var gammel bokser, døde. Nu læser han på universitetet og arbejder i en Budweiserbutik ved siden af.

»Boksningen får mig til at leve et sundt liv uden smøger og druk. Jeg har fået et meget mere positivt syn på livet«, siger han.

Næste år håber Vic at blive professionel hos Jack Loew. Er han dygtig nok, kan han måske flytte væk.

»Youngstown er ved at blive ødelagt af stoffer«, siger han.

Flodrotten Tony
Grænsen mellem downtown og South Side trækkes af floden i bunden af Ståldalen.

Helt nede ved floden, bag et af byens nedlagte stålværker, bor Tony Avery. Eller River Rat Tony, som han kalder sig.

Det lille hus af træ og mursten har han selv bygget. Han har også selv gravet det hul 50 meter fra huset, hvor en stol med hul i midten gør det ud for toilet. Og han har selv muret det lille ildsted, hvor han er i færd med at tænde et bål, så han kan varme resterne af en pølseret fra i går.

»Det var sådan her, de boede for 200 år siden«, siger han.

Men skal sandheden frem, var det kokain – ikke nostalgi – der forvandlede tømreren Tony til bumsen River Rat Tony for 20 år siden. I dag er han stoffri, og han siger selv, han ikke drømmer om at få en rigtig bolig. Han påstår endda, at han betaler ejendomsskat til kommunen for det lille stykke skov, hvor han bor.

»Alle spørger, hvorfor jeg bor hernede, men jeg er lykkelig her. Det er min amerikanske drøm. Cementmenneskene oppe i byen? Fuck dem«, siger Tony.

FOTOMød River Rat Tony - han bor under en presenning

Han er omgivet af høje træer, og få meter fra hans lille hus, der stadig kun har en blå presenning som tag, flyder det rislende kolde vand. Idyllen er til at få øje på. Især hvis man vender ryggen til den lille losseplads, der hober sig op ved Tonys lille bosted. Og bunken af tomme øldåser, som vidner om, at River Rat Tony nogle gange har brug for at glemme sin amerikanske drøm.

Selvstændig.  Nede ved floden i Youngstown, Ohio, Ikke langt fra downtown har River Rat Tony bygget sig et hus på pæle. Foto: Jacob Ehrbahn Det kniber også med at få pengene til at slå til.

»Jeg er født juledag, men jeg er sgu ikke velsignet af den grund«, siger han.

Hver dag går han op til suppekøkkenet på den anden side af det nedlagte stålværk og henter et opladet batteri, som han bruger til sin radio, lidt lys og en køleboks. Han har tre rifler i sit lille hus. Der er mange dyr i området – og desuden bliver der handlet en del med stoffer.

»Men de ved sgu godt, hvad der sker, hvis de kommer herned«, siger Tony.

Alligevel fik han for nylig stjålet værktøj for flere hundrede dollar. Og han er helt flad, siger han. Måske kan han tjene 400 dollar på at renovere en terrasse for en kvinde, han kender.

»Hvad jeg ellers gør? Så sulter jeg nogle dage. Det er barskt, men sådan er det«.

Downtown
Under ti minutters gang fra Tonys flodhus ligger Youngstowns hovedgade, Federal Street. Den er nyrenoveret, og nye bygninger afløser gamle. Men butikker er der stadig ikke mange af, og lørdag eftermiddag ligger hovedgaden øde hen.

Men rundt om hjørnet står 32-årige Phil Kidd i den butik, han åbnede for tre måneder siden for at sælge noget så usandsynligt som smarte T-shirts, plakater og krus med mottoet ’Defend Youngstown’ og billeder fra byens storhedstid som industriby.

»Jeg er fra en generation, der ikke kan huske stålværkernes tid«, siger Phil Kidd. Han er flyttet hertil fra nabostaten Pennsylvania, fordi han fornemmede, at byen kunne bruge en iværksætter som ham selv. »Det er oplagt, at byen har brug for hjælp. Men det gode er, at her ikke er meget bureaukrati, og at folk sætter pris på det«.

Naboer i 25 år kender ikke hinanden
Phil Kidd tager rundt til byens kvarterer og hjælper beboerne med at organisere sig og stå sammen om at løfte deres bydele. Han kan stadig blive forbløffet over, at naboer, der har boet i samme gade i 25 år, aldrig har talt med hinanden, før han bringer dem sammen.

Måske når han også en dag til gaden, hvor den skræmte kvinde, der bruger gasblusset som varmeapparat, har tilkaldt politiet, fordi hun er sikker på, at naboens søn gemmer sig et eller andet sted. Hvorfor han skulle gøre det, er ikke helt klart. Huset flyder med skrald og beskidt tøj og viser sig også at være tomt.

»Det kommer til at tage en generation endnu bare at stabilisere den her by«, siger Phil Kidd. Og han er en af optimisterne i Youngstown.

I morgen får byen igen fornemt besøg, når Barack Obama og hans forgænger Bill Clinton holder et fælles valgmøde i byen. Det handler om at vinde Ohio for at vinde Det Hvide Hus. Men om deres besøg også vil handle om Youngstown, er mere tvivlsomt.