Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 30. okt. 2012 KL. 06.03

Stigende vand får ældre atomkraftværk til at gå i alarmberedskab

Der er udsendt en såkaldt 'alert' for USA's ældste atomkraftværk på grund af Sandys oversvømmelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et aldrende atomkraftværk, der ligger ved den amerikanske østkyst, er gået i alarmberedskab på grund af stigende vandmængder, som presses ind over land af det voldsomme vejrsystem Sandy.

Der er tale om kraftværket Oyster Creek i delstaten New Jersey - omkring 50 kilometer nord for Atlantic City - oplyser de amerikanske atomkraftmyndigheder (NRC).

Der er nu udsendt et såkaldt 'alert' for atomkraftværket - hvilket er trin to ud af fire på en skala, som anvendes i tilfælde af nødsituationer og advarsler.

Kølesystemet kan blive påvirket
Hvis vandmængderne fortsætter med at stige, kan det påvirke vandpumperne, som bruges til at køle reaktorerne med, siger NRC.

Oyster Creek er ifølge Bloomberg News det ældste atomkraftværk i USA.

Samtidigt er en reaktor på et atomkraftværk i delstaten New York blevet midlertidigt lukket. Det skyldes problemer med elektricitetsnettet, men det vides ikke, om det har har noget med monsterstormen Sandy at gøre.

Mindst 13 mennesker meldes dræbt, efter Sandy natten til tirsdag dansk tid gik i land på USA's østkyst.

LÆS OGSÅLive: 13 døde, tusindvis af flyaflysninger, millioner uden strøm

De lokale myndigheder i delstaterne New York, New Jersey, Maryland, Pennsylvania, West Virginia og North Carolina melder om i alt 12 dræbte.

Derudover fortæller canadisk politi i Toronto, at en kvinde er død, efter hun blev ramt af murbrokker, som havde revet sig løs på grund af kraftige vindstød.

ritzau