Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 30. okt. 2012 KL. 23.06

Polsk avis: Der var sprængstoffer i styrtet præsidentfly

Polsk myndighed afviser, at der er fundt spor efter sprængstoffer efter styrt, der kostede præsident livet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I 2010 omkom Polens præsident Lech Kaczynski og 95 af hans rejsefæller, da et polsk fly styrtede ned nær Smolensk Lufthavn i Rusland.

Nu har den polske ministerpræsident Donald Tusk bedt landets justitsminister om et møde efter et fund, der har vakt opsigt: Ifølge polske havariefterforskere er der fundet spor af sprængstoffer ved nogle af sæderne og den ene vinge.

Oplysningerne offentliggøres i avisen Rzeczpospolita, der ikke anfører kilder.

LÆS OGSÅUdskrift fra sort boks: Træk op ... træk op ...

AFSKED.  Ruslands daværende ministerpræsident Vladimir Putin - her sammen med den polske ambassadør i Rusland Jerzy Bahr - fotograferet under en ceremoni ved Lech Kaczynskis kiste efter styrtet i 2010. Men efterforskere ser nærmere på, om sporene kan stamme fra det sted, flyet - en Tupolev 154 - styrtede. Det var en slagmark under Anden Verdenskrig og blev senere brugt som militært skydeterræn, skriver nyhedsbureauet AP.

Auditør: Der var ingen sprængstoffer
Polske embedsmænd afviser imidlertid oplysningerne.

»Det passer ikke, af efterforskerne fandt spor efter TNT eller nitroglycerin. Det materiale og de oplysninger, der er indsamlet, giver ikke grund til at tro, at styrtet skyldes tredjepart - at det var et drab«, siger Ireneusz Szelag fra det polske auditørkorps til Reuters.

LÆS MEREPilot på styrtet præsidentfly følte sig tvunget til at lande

Styrtet har belastet polakkernes forhold til Rusland, men sidste år konkluderede den polske havarikommission, at det især skyldtes pilotfejl, men at dårlig pilotuddannelse og fejl fra de russiske flyvelederes side også spillede ind på ulykken.

Præsidents bror skyder mod regeringen
Den dræbte præsidents tvillingebror, Jaroslaw Kaczynski, kræver med henvisning til avisartiklen regeringens afgang.

»Det kan ikke passe, at Polen regeres af mennesker, der i 30 måneder har tåget rundt i det, vi nu ved er en skændig forbrydelse«, siger han.

Jaroslaw Kaczynski står i spidsen for det polske oppositionsparti, Retfærdighedspartiet.

LÆS ARTIKELPolen: Pilotfejl var hovedårsag til styrt