Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Berømt statistiknørd og valgorakel fik ret igen

Nate Silver gættede med omstridt analysemodel valgresultatet i samtlige stater.

Gem til liste

Stemmerne

På nogle få valgsteder er stemmeoptællingen fortsat i gang.

Valgmandsstemmer
Obama har på nuværende tidspunkt 303 valgmandsstemmer, mens hans republikanske modstander Mitt Romney er oppe på 206.

Ifølge Nate Silvers forudsigelser skal Obama lande på 313 valgmandsstemmer, mens Romney får 225.

Samlet stemmeantal

Af det samlede antalt stemmer - som i USA kaldes 'popular vote' - har Mitt Romney fået 55 millioner stemmer, mens Obama har fået halvanden million mere.

Det var ikke kun Obama, der vandt i nat.

Det samme gjorde statistikjournalisten Nate Silver og hans efterhånden berømte statistiske model til at forudsige valgresultater.

Den 34-årige Nate Silver har under valgkampen haft en blog på New York Times, hvor han med udgangspunkt i sin egen datamodel 'FiveThirtyEight' har lavet prognoser over valgresultatet for både præsidentvalget og Senatet.

LÆS OGSÅMedieskænderi i USA: Er valget helt tæt, eller er Obama enorm favorit?

Og både republikanere og demokrater har fulgt Nate Silvers forudsigelser intenst. Ved præsidentvalget i 2008 ramte han nemlig plet med valgresultaterne for samtlige delstater undtagen Indianas.

Gentager successen
Det store spørgsmål var så, om han kunne gøre det igen.

Og det kunne han.

Ifølge Nate Silvers statistiske model ville Obama blive siddende som præsident, hvilket han som bekendt gjorde. Ligesom ved sidste valg har Nate Silver ikke taget fejl af resultatet i nogen af de 49 stater, der indtil videre er talt op.

LÆS OGSÅUSA-valg blotter avisernes akilleshæl

Inden valgdagen blev skudt i gang i går skrev talmanden på sin blog, at Obamas chancer for sejr var præcis 90,9 procent.

Omsat i valgmænd mente Nate Silver, at Obama ville få 313 styk, mens Mitt Romney måtte nøjes med 225.

Resultatet lige nu er, at Obama har 303 valgmandsstemmer, mens Romney har 206. Og vinder han Florida, som det ser ud lige nu, vil Nate Silver have gættet rigtig i alle 50 stater. Dog skyder han lidt for lavt i forhold til antallet af valgmandsstemmer, hvor Obama, hvis han vinder Florida, vil komme op på 332.

Ukritisk begejstring
Danske Henrik Spliid, der er professor i statistik på DTU, er imponeret over, at Nate Silver for anden gang kan ramme rigtigt, men han advarer også mod at være ukritisk begejstret.

»Det skal tages med et gran salt. For det er kun en håndfuld stater, hvor man er i tvivl. Og det er selvfølgelig lettere at forudsige, hvem der vil vinde i otte stater, end det er i 50«, siger han.

Og det giver Thomas Klintefelt, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik ham ret i.

»Det var otte svingstater og i flere af dem vidste man allerede på forhånd, at der en klar hældning til Obama. Derudover er det lettere i et land som USA, hvor der kun er to partier. Hvis det havde været som i Danmark, hvor man har ni partier og et helt andet valgsystem, ville det være noget sværere at forudse mandatfordelingen«, siger han.

LÆS OGSÅObamas sejr satte verdensrekord på Twitter

Der er en kompliceret affære til fulde forstår at forstå mekanikken bag Nate Silvers statistikmodel, som består af en sammenblanding af tidligere meningsmålinger, undersøgelser, økonomiske faktorer og demografiske oplysninger.

I 2009 kom Nate Silver på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker, og her forsøgte man med et konkret eksempel at forklare, hvordan han arbejder.

»Lad os tage eksemplet homo-ægteskaber (...). Han finder alle afstemninger om homo-ægteskaber, han kan - hver meningsmåling, hver spørgeundersøgelse og alle relaterede faktorer. Så kigger han efter aspekter, der kan afsløre holdningsændringer. Hvad mente offentligheden om spørgsmålet i 2004? Hvor var de i 2006? Hvor er de nu? Hvordan er tallene fra Nebraska? Hvordan er tallene fra Californien?«, skriver Time Magazine og forklarer videre:

»Efter at have studeret alt det, drager han en konklusion: Homo-ægteskaber får støtte fra to procent flere om året, og om tre eller fire år begynder fortalere for homo-ægteskaber at vinde valg, og på det og det tidspunkt kommer det til at ske i Californien og i Nebraska og i Arkansas«.

LÆS OGSÅ Valgorakel: Obama har 92 procents chance for sejr i nat

Den 34-årige, der er søn af en politisk videnskabsmand, blev først kendt, da han forudsage baseball-resultater.

I et interview med magasinet Vanity Fair sagde han i starten af november, at politiske forudsigelser var sværere end at forudsige baseballresultater, mens det skulle være lettere at forudsige sex. Det har han ifølge magasinet gjort på en af sine mere letbenede faktablog, hvor han forudsiger, at en single har størst chance for at få sex på en onsdag.

Nate Silvers forudsigelser har skabt stor ståhej op til valget, hvor talmanden har beskyldt medierne for at påstå, at der var tættere løb, end der statistisk var belæg for for på den måde at holde på læsere og seere.

Andre har modsat slået på, at Nate Silvers forudsigelser kan være rent held.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb