Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Kraftigt jordskælv skaber panik i Myanmar

Jordskorpen har rystet under den næststørste by i Myanmar, hvor folk nu er bange for at gå ind i deres huse.

Gem til liste

Et voldsomt jordskælv, der er målt til 6,6 på richterskalaen, ramte til morgen det centrale Myanmar.

Her har rystelserne skabt panikagtige scener i landets næststørste by, Mandalay, hvor skræmte borgere flygtede ud af fra skælvende bygninger.

Mindst 13 personer er dræbt, skriver lokale medier ifølge nyhedsbureauet AP.

»Jeg løb ud af min seng og bar min datter ud på gaden. Der var mange mennesker. Nogle råbte og andre følte sig svimle«, fortæller en lokal beboer i Mandalay, San Yu Kyaw, over telefonen til AFP.

»Folk er nu skræmte for nye jordskælv. Især de, der bor eller har kontorer i høje bygninger, er desperate og ved ikke, hvad de skal gøre«, tilføjer han.

Usikkerhed om ødelæggelsernes omfang
Centrum for skælvet ligger omkring 115 kilometer nord for Mandalay og ramte i en dybde af kun ni kilometer, siger USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS), som i første omgang målte rystelserne til 7,0 på richterskalaen.

Der er endnu ingen klare meldinger om eventuelle ødelæggelser eller kvæstede i det sydøstasiatiske land, som er kontinentets næstfattigste og er ved at åbne sig op for omverdenen med en bølge af politiske reformer fra den gamle militærjunta.

Rystelser kunne mærkes i Bangkok
I Bangkok, hovedstaden i nabolandet Thailand, kunne man også mærke rystelserne, lyder det. Efter det første skælv er kraftige efterskælv i Myanmar også blevet registreret af USGS.

»Jeg har aldrig følt så voldsomme rystelser før. Jeg hørte også larm, og lyset forsvandt. Jeg ved intet om skader«, fortæller en anden beboer i Mandalay til nyhedsbureauet Reuters.

I marts sidste år slog et kraftigt jordskælv, der ramte nær grænsen mellem Myanmar, Laos og Thailand, flere end 70 mennesker ihjel og kvæstede endnu flere.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb