Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Norsk efterretningstjeneste: Intet pegede på norskfødt terror

Norges forsvar og efterretningstjeneste kunne ikke have stoppet den terrordømte Anders Behring Breivik.

Gem til liste

Hverken det norske forsvar eller dets efterretningstjeneste kunne have forhindret, at den terrordømte Anders Behring Breivik gennemførte sine terrorhandlinger den 22. juli i fjor i Oslo og på Utøya, hvor 77 mennesker blev dræbt.

Det kom frem under en høring mandag i den såkaldte Kontrollkomitéen, som det norske Stortinget har nedsat med det mål at finde ud af, hvorfor Breiviks terrorplaner ikke blev opdaget, og hvorfor hans terroraktioner ikke blev stoppet.

»Vi havde ingen informationer, vi kunne have delt med Politiet Sikkerhedstjeneste for at afværge terroren. Vor opmærksomhed var rettet mod udenlandsk ekstremisme«, siger efterretningschef Kjell Grandhagen.

LÆS OGSÅKontroversielt Breivik-teater er et tilløbsstykke

»Højreekstremisme inden for Norges grænser er ikke vort anliggende«, føjer han til og understreger, at han ikke på noget tidspunkt har holdt vigtige oplysninger skjult for Politiet.

»Vi havde slet og ret ikke oplysninger, der pegede mod norskfødt terror«, siger Grandhagen.

Alvorligt at anvende militærmagt
Heller ikke forsvarschef Harald Sunde mener, at forsvaret kunne have gjort noget, der kunne have forhindret Breiviks blodige fremfærd.

»Vi kunne have udplaceret flere mand i Oslo, og vi kunne have været på plads med en helikopter for evakuering. Men nej, vi kunne ikke have været hurtigere end politiets specialstyrke«, siger Harald Sunde.

Flere af de folkevalgte politikere, der sidder i Kontrollkomitéen, var kritiske over for forsvarets rolle, eftersom det er kommet frem, at forsvaret forholdt sig passivt, da Breivik udførte sine blodige handlinger.

LÆS OGSÅNordmænd: Breivik-teater er stærkt og ubehageligt

Men både forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen og Harald Sunde understreger, at det norske forsvar har strenge ordrer og regler at overholde, fordi »det er alvorligt« at anvende militærmagt.

»Det er meget lidt, som forsvaret kunne have gjort anderledes. Vores opgaver er rettet mod andre typer af trusler«, slog Anne-Grete Strøm-Erichsen fast.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.550 kr. Alm. pris 1.824 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb