Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Militærforsker: Generalers fejltrin skader Afghanistan-mission

Chefen for ISAF-styrkerne i Afghansian efterforskes i kølvandet på sexskandale.

Gem til liste

Det skader den militære mission i Afghanistan, at chefen for de internationale ISAF-styrker i landet, John Allen, er blevet inddraget i den voksende skandale centreret omkring den nu tidligere CIA-direktør David Petraeus.

Det vurderer lektor Jens Ringsmose, Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, der blandt andet forsker i Nato, sikkerhedspolitik og forsvarspolitik.

»Det skaber flimmer på skærmen, fordi det flytter det politiske fokus og offentlighedens opmærksomhed«, siger Jens Ringsmose.

Utro CIA-direktør
Fredag meddelte David Petraeus, at han trak sig fra posten som CIA-direktør, fordi han havde været sin kone utro. Petraeus er blandt andet tidligere øverstkommanderende for de internationale ISAF-styrker i Afghanistan.

I dag er det kommet frem, at hans afløser som øverste chef for ISAF, John Allen, også efterforskes af FBI, fordi han angiveligt har haft en »upassende kommunikation« med den kvinde, der gik til FBI og fik hele skandalen til at rulle.

LÆS PORTRÆTDen amerikanske helt falder på sexskandale

Den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, har bekræftet, at der er indledt en undersøgelse af John Allens rolle i sagen, og at hans planlagte forfremmelse til chef for de amerikanske Nato-styrker i Europa er sat på hold.

Ikke første gang
Jens Ringsmose peger på, at det kun er to år siden, at en anden højt respekteret amerikansk general i Afghanistan, Stanley McChrystal, måtte træde tilbage.

Det skete efter, at magasinet Rolling Stones havde bragt en artikel, hvor han kritiserede Barack Obama og en række af præsidentens topfolk.

»Når flere topgeneraler i løbet af en kort periode skaber flimmer på skærmen, er det ikke noget, der gavner missionen i Afghanistan, fordi det flytter fokus over på alt andet end det, som den handler om. På den anden side skal man også passe på med at overvurdere de negative konsekvenser«, siger Jens Ringsmose.

LÆS OGSÅObama fyrer kontroversiel Nato-general

»Bare spekulationerne om John Allen flytter fokus og opmærksomhed i og med, at man en gang tidligere har rokeret på posten på baggrund af uheldige udtalelser«, siger Jens Ringsmose.

Han tror ikke, at skandalen betyder det store for den enkelte soldat, der er med i ISAF-missionen i Afghanistan, herunder de godt 700 danske soldtater.

»Men i hovedkvarteret kan det godt skabe noget usikkerhed, og i Nato er der nok heller ikke stående applaus til amerikanerne«, siger Jens Ringsmose.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb