Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Demonstrant: Politikerne lytter kun til Deutsche Bank

I Bruxelles forsøger demonstranter at råbe politikerne op.

Gem til liste

33-årige  Marc Lancharro Rodriguez (th.) er mødt op til demonstrationen med nogle venner. Foto: Jakob Hvide Beim Flere hundrede utilfredse borgere stimler sammen midt i EU-kvarteret i Bruxelles for at demonstrere mod nedskæringer overalt i unionen.

33-årige Marc Lancharro Rodriguez er en af dem, der har valgt at troppe op til demonstrationen, der er en del af en større protest i flere lande orkestreret af De Europæiske Fagforeningers Sammenslutning.

»Jeg er her i solidaritet med alle de mennesker, der oplever nedskæringer. Især i området omkring Middelhavet«, siger han.

I omegnen af 50-100 betjente har taget opstilling foran EU-kommissionen og ministerrådsbygningen, der ligger tæt på den rundkørsel, hvor demonstranterne har taget opstilling.

Spansk sygeplejerske i Belgien
Rodriguez er spanier, men arbejder som sygeplejerske i Belgien, fordi han ikke har kunnet få job i sit hjemland, hvor arbejdsløsheden ifølge de seneste tal fra Eurostat er over 25 procent.

De europæiske fagforeninger mener, at nedskæringerne blot forværrer krisen, og at politikerne skal fokusere mere på at skabe beskæftigelse.

LÆS OGSÅPolitikens korrespondenter: Madrid koger - Berlin, Bruxelles og Paris tager det med ro

Men Rodriguez tror ikke, at politikerne inde bag murene lytter til protesterne, men kun vender deres opmærksomhed mod finansmarkederne.

»Nej, de lytter overhovedet ikke. De lytter kun til Deutsche Bank - ikke til den virkelige verden«, siger han.

Politikerne bag nedskæringerne har for deres del argumenteret for, at de er nødvendige for at bryde den gældsfælde, som flere lande er havnet i.

TV Se billeder fra demonstrationen i Bruxelles

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb