Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 14. nov. 2012 KL. 19.30

Politikere til vrede demonstranter: Den vej vi har taget, er den rigtige

Kæmpe demonstrationer ændrer ikke politikernes holdning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Flere hundredtusinder har i dag strejket og demonstreret for at få deres politikere til at stoppe nedskæringer og i stedet koncentrere sig om at skaffe job.

Men de mange anstrengelser har ikke gjort det store indtryk på deres respektive regeringer, der fastholder, at de fortsat bakker op om de spareplaner, der er sat i søen for at redde økonomien.

LÆS OGSÅGældsplagede Almaya skrev sig ind i trist statistik med spring i døden

Ifølge nyhedsbureauet AP talte den spanske finansminister, Luis de Guindos, således om »en lang krise, som har betydet opofrelser og usikkerhed«, men sluttede alligevel af med at sige:

»Regeringen er overbevist om, at den vej, vi har taget, er den eneste vej ud«.

Samme toner lød fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel:

»Vi bliver ikke desto mindre nødt til at gøre det nødvendige. (...). Det vil vi selvfølgelig gøre klart igen og igen, når vi taler med fagforeningerne«.

Social nødsituation
Den økonomiske krise har i flere lande ført til store nedskæringer og højere skatter, og samtidig er arbejdsløsheden steget støt.

I eurolandende ligger arbejdsløsheden på rekordhøje 11,6 procent, mens de hårdest ramte lande som Spanien og Grækenland topper listen med 25 procent arbejdsløse.

»Der er en social nødsituation i syden«, lød det Bernadette Segol, der er generalsekretær for ETUC, der er en sammenslutning af europæiske fagforeninger:

»Alle er enige om, at de politikker, der bliver ført, ikke er fair og ikke fungerer«.

LÆS OGSÅ Spansk politi anholder demonstranter med bombematerialer

Protesterne har været størst i lande som Spanien og Italien, der er hårdt ramt af den økonomiske krise. I Spanien er politi og demonstranter stødt sammen i Madrid og andre storbyer. Sidst på eftermiddagen var i alt 82 blevet arresteret og 32 behandlet for mindre skader.

Lukkede skoler og hospitaler på nødblus
I Spanien har der tidligere været fremme, at omkring 350.000 mennesker er blevet sat på gaden, siden den økonomiske krise startede i 2008.

Nedskæringer i landet har især ramt uddannelses- og sundhedsområdet hårdt, og strejker har derfor lukket et stort antal skoler, mens flere af landets hospitaler har arbejdet med nødbemanding.

LÆS OGSÅPolitikens korrespondenter: Madrid koger - Berlin, Bruxelles og Paris tager det med ro

Også i Italien har der været voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, og i Portugal har tog stået stille og mere end 200 flyafgange, hvilket svarer til halvdelen af alle daglige afgange, er blevet aflyst.