Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Israel er klar til at udvide angreb på Gaza

Selv om Hamas-lederen al-Jabari er dræbt, kan konflikten i Gaza fortsætte.

Gem til liste

Vi vil fortsat gøre alt for at forsvare vores borgere

Benjamin Netanyahu

Det israelske luftvåbens bomber er faldet i Gaza med en intensitet, der minder om krigen i Gaza i 2008-2009.

Det skriver Reuters, der dog understreger, at dødstallet på palæstinensisk side indtil videre er lavere end dengang, nemlig 13 dræbte.

Senest omkom tre palæstinensere her til morgen i endnu et angreb med det israelske luftvåben.

Og Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu siger, at militæret er parate til at fortsætte sin operation rettet mod den militante palæstinensiske gruppe Hamas i Gaza-striben. [citat[

En tydelig besked til Hamas
Angrebene blev indledt sidste uge og kulminerede i går, da Hamas-lederen Ahmed al-Jaabari blev dræbt under et angreb mod hans bil. Herefter affyrede Hamas raketter ind over grænsen til det sydlige Israel, hvilket igen fik Israel til at reagere med luftangreb.

LÆS OGSÅ Israel dræber Hamas-leder i Gaza

»Vi har sendt en tydelig besked til Hamas og andre terrororganisationer«, lyder det fra Benjamin Netanyahu.

»Og hvis der er brug for det, er den israelske hær klar til at udvide operationen. Vi vil fortsat gøre alt for at forsvare vores borgere«, siger han ifølge BBC.

Hæren har forberedt sig på at indsætte soldater på landjorden, oplyser han desuden. Noget, der ifølge Hamas vil åbne »Helvedes porte« for Israel, skriver Reuters.

Hastemøde i Sikkerhedsrådet
Jaabari er den mest højtstående Hamas-profil, der er dræbt i Gaza-striben siden den alvorlige krig mellem Israel og Gaza ved årsskiftet 2008-2009, hvor over hundrede af palæstinensere blev dræbt i løbet af de indledende dages angreb.

Uden for det hospital, hvor Jaabaris lig blev taget hen, samlede vrede indbyggere i Gaza sig med råb om gengældelse og »vi vil ramme Tel Aviv i aften«, skriver BBC.

Samme hospital modtog også en række sårede civile, inklusive børn.

LÆS OGSÅ Obama til Hamas: Stop angrebene på Israel

Kampene i Gaza fik i går FN's Sikkerhedsråd til at indkalde til et hastemøde på Egyptens foranledning. Med Det Muslimske Broderskab i spidsen for en ny regering har Egypten skærpet tonen over for Israel - selv om regeringen har erklæret, at den vil respektere fredsaftalen mellem Israel og Egypten fra 1979.

Egypten trak i protest over angrebene sin ambassadør hjem fra Israel, og Den Arabiske Liga har indkaldt til et møde på lørdag, hvor Gaza skal på dagsordenen.

LÆS OGSÅ Søvndal om Gaza-angreb: Israel har ret til at forsvare sig

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb