Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Dansker i Tel Aviv: Vi ved ikke helt, hvor beskyttelsesrummene er

Raketangreb er en uvant situation for folk i Tel Aviv, fortæller David Sousa.

Gem til liste

Omkring 17.15 dansk tid startede luftalarmen i Tel Aviv, som for første gang siden 1991 er mål for rakketter fra Gazastriben omkring 50 kilometer væk.

Fra sin lejlighed i centrum af Tel Aviv kunne danske David Sousa, der bor og studerer i Tel Aviv, tydeligt høre sirenerne.

»Jeg hørte dem højt og tydeligt, og jeg hørte også eksplosion«, siger han uden dog at være helt sikker på, hvilken eksplosion han har hørt.

LÆS OGSÅTel Aviv er mål for raketter for første gang siden Golfkrigen

Det israelske militær oplyser, at to missiler blev sendt af sted mod Tel Aviv, men ingen af dem ramte byen, der ifølge Britannica har 384.400 indbyggere i selve byen.

Indtil videre er det ifølge nyhedsbureauet AP usikkert, hvor de to missiler har ramt.

Hvor er beskyttelsesrummene?
Den israelske Channel 2 TV har efter sirenerne vist billeder af byens indbyggere, der søger ly eller lægger sig ned på jorden i panik.

Men David Sousa og hans israelske bofælle har besluttet at blive i deres lejlighed, fordi de ikke er sikre på, hvor de overhovedet kan søge ly.

»Tel Aviv er den her bobbel, hvor der ikke har været missilangreb de sidste tyve år, så mange ved ikke præcis, hvor de skal søge ly. Vi ved ikke helt, hvor beskyttelsesrummene er, eller hvordan vi skal forholde os«, forklarer han.

LÆS OGSÅIsraelsk eller palæstinensisk gengældelse? Ægget eller hønen?

»Så lige nu er jeg på mit værelse, som måske/måske ikke er sikkert«, siger han.

Anspændt stemning
David Sousa har efter luftalarmen været i kontakt med flere af sine venner på de sociale medier, og han fortæller, at stemningen er anspændt.

»Folk er bange. Det er en meget uvant situation for folk i byen«, siger han med en henvisning til, at Tel Aviv ikke har været udsat for raketangreb, siden Iraks Saddam Hussein sendte Scud-missiler af sted mod byen for 22 år siden.

LÆS OGSÅEgypten: Vi står ved befolkningen i Gazas side

»Nogle af mine ældre venner kan huske Golfkrigen, men for de fleste af dem, jeg kender, er det en ny situation«, siger han.

I den del af byen, hvor hans lejlighed ligger, plejer torsdag aften af være en gå-i-byen-aften, men når David Sousa lige nu kigger ud af vinduet, er der ikke mange mennesker at se.

»Jeg burde kunne se nogle glade mennesker og biler, men det kan jeg ikke se i samme grad, som jeg plejer siger han«.

Det danske udenrigsministeriet har i dag opdateret deres rejsevejledning for Israel.

De fraråder ikke-nødvendige rejser til området inden for 40 kilometer fra grænsen til Gaza.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb