Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Dansker i Tel Aviv: Jeg flippede ud, da bomben slog ned

Der er ængstelse, men stoisk ro trods blandt danskere i israelsk millionby. De bliver boende trods raketbeskydning fra Gaza.

Gem til liste

»Vi følger med og er urolige. Men vi er ikke urolige for vor egen sikkerhed«.

Det siger danske Anne-Lise Cohen, der bor lidt nord for Tel Aviv med sin familie. Her ramte en af de raketter, Gazapalæstinenserne har affyret mod Israel ganske tæt på byen. Det er første gang, at raketterne når så langt ind i landet - og det har rystet indbyggerne i storbyen.

Hun fortæller, at alle har radio eller fjernsynet kørende for at følge med i situationen.

»På den kanal, der svarer til P3, siger de hele tiden, at der er luftalarm her og der«, fortæller hun.

LÆS ARTIKELTel Aviv er mål for raketter for første gang siden Golfkrigen

TEL AVIV

Tel  Aviv med Den Hvide By i forgrunden. Foto: AP.

Grundlagt i 1909 op ad den gamle by Jaffa.

Tel Aviv-regionen huser tre mio. mennesker.

Byen rummer blandt andet den Bauhaus-inspirerede Hvide By, der er på Unescos Verdensarvliste.

Den regnes som en af de mere sekulære byer i Israel.

»Folk sidder hjemme og lytter. I går var der stille i Tel Aviv. Det er ellers ikke en by, der hviler«, siger Anne-Lise Cohen.

Nervøs, men ikke bange
Hun bor uden for det område, Gazapalæstinenserne formodes at kunne ramme med deres raketbeskydninger mod Israel.

Men ligger ens hjem inden for rækkevidde af raketterne, må man enten søge i beskyttelsesrummene eller væk fra ydermure.

»De nyere lejligheder bliver bygget med et sikkerhedsrum, bygget i beton og med beskyttelsesvindue, et jernvindue, man kan lukke. I ældre ejendomme stod alle inde i trappeopgangene«, fortæller hun om de boligområder, hvor indbyggerne må søge i sikkerhed, når palæstinenserne affyrer raketter mod dem.

»Jeg tror ikke, at nogen kan sætte sig ind i, hvordan det er at leve i skræk«, siger Cohen.

»Det er en underlig situation. 30 kilometer sydpå er der krig, mens vi kan gå på gaden og tænke over, hvad vi skal have til frokost. Det er et samtaleemne, der bliver snakket om, men der er folk på gaden. Jeg er ikke nervøs, men jeg ved, at mange er bange«, fortæller den danske kvinde fra Tel Aviv.

LÆS OGSÅNye raketangreb bryder våbenhvile i Gaza

»Livet går videre«, konkluderer hun.

20 sekunders varsel
En anden dansker med bopæl i det sydlige Tel Aviv er Jonas Eilersen. Han skyndte sig i ly, da sirenerne lød i går og advarede indbyggerne om, at byen var under beskydning.

»Pludselig ryger alarmen, og folk kigger på hinanden og tænker: 'Hvad fanden'. Så gik der 20 sekunder, og så kom det brag. Der blev jeg bange«, siger han.

Jeg er meget overrasket over, hvor hurtigt jeg selv faldt ned.

Jonas Eilersen

Kort efter ramte en raket et sted i området.

»Jeg flippede ud, da jeg kunne mærke, at bomben slog ned. Der lød et kæmpe brag, en meget dump lyd, og man kunne mærke, at det hele rystede«, lyder hans beskrivelse.

Efter nedslaget blev byen fyldt
»Så begyndte folk at pible ud alle steder. Det var en underlig oplevelse. Det er galgenhumoragtigt. Det går ikke op for folk, hvor alvorligt det er«.

»Ti minutter efter sætter folk sig ud og skal have en øl. Efter en halv time var der fuldstændigt proppet i byen. Jeg er meget overrasket over, hvor hurtigt jeg selv faldt ned«, siger han om aftenen efter det palæstinensiske raketangreb.

»Hvis jeg havde siddet i København, og der var blevet skudt fra Malmø ville det være fuldstændigt anderledes med panik og alting. Her var ingen panik«.

LÆS OGSÅHamas-chef: Vi fortsætter modstand mod Israel

Han er ængstelig ved følgerne af yderligere beskydning.

»Rammer de nogen i Tel Aviv, bliver det armageddon i Gaza. Så går det fuldstændigt bananas«, forudser han.

Jeg havde ikke troet, at de ville slå til mod Tel Aviv. Luftalarmen er meget uhyggelig.

Lotte Avishai

Gik tur langs stranden
Da sirenerne hylede over storbyen, skyndte også Lotte Avishai sig i sikkerhed.

»Det var en overraskelse. Jeg havde ikke troet, at de ville slå til mod Tel Aviv. Luftalarmen var meget uhyggelig«, siger hun.

Hun bor i en ældre ejendom, hvor beboerne samledes inde i opgangen for at undgå at opholde sig op ad ydermurene i huset.

»Der var nogle, der er hysteriske og meget bange. En pige på syv år græd og græd«, siger hun om ventetiden.

LÆS MEREIsrael forbereder krig: 30.000 soldater er klar

Bagefter forsøgte hun at komme i kontakt med sine voksne børn.

»Der var overbelastning på telefonen. Det hele var kaos. Indtil jeg hørte dem i telefonen var jeg urolig«, siger hun.

Fortsætter dagligdagen i Tel Aviv
Danske Lotte Avishai, som også bor i den store by, lader ikke radioen eller fjernsynet køre hele tiden. Hun har gået en lang tur med sin datter langs stranden ned mod Jaffa i stedet for at holde sig inden døre.

»Du må ikke lade det få overhånd, det med: 'Hvornår kommer den næste?'. Du må fortsætte«, siger hun.

Avishai har ingen intentioner om at flytte væk.

I ville også reagere, hvis raketterne fløj ind over jer.

Lotte Avishai

»Jeg bliver her, det er ganske sikkert. Mine børn er her. Man rejser ikke bare lige. Man er sammen«, siger hun og peger på, at det er betydeligt værre for de mennesker, der bor tættere på Gaza, og for hvem raketangrebene fra det palæstinensiske område er hverdag.

»Tænk på dem i Sderot (sydisraelsk by nær Gaza, red.). De har hørt sirenen hver dag de seneste fire år. Vi fortsætter vore liv, men i Sderot lever de på den måde. Det er forfærdeligt«, siger hun og tilføjer, at israelerne forsvarer sig mod angrebene.

»I ville også reagere, hvis raketterne fløj ind over jer. Det kan ikke være rigtigt«, siger hun.

LÆS OGSÅMellemøsteksperter: Israel finder sig ikke i noget

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb