Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Merkel og Putin krydser klinger om Pussy Riot

Putin blev tydeligt irriteret, da Merkel begyndte at tale om menneskeret og fængslingen af Pussy Riot.

Gem til liste

Tysklands kansler, Angela Merkel, havde et mindre sammenstød med den russiske præsident, Vladimir Putin, da hun var på besøg i Moskva.

De skete, da Merkel bragte spørgsmålet om Pussy Riot på banen under et møde med den russiske leder forud for de formelle forhandlinger.

Kansleren, der er kendt for at sige ting ligeud, kritiserede, at to af kvinderne fra Pussy Riot har fået stadfæstet deres dom på to års fængsel og er sendt i arbejdslejr som straf for at have gennemført en protestaktion mod Putin i en kirke i Moskva.

»Vi lytter til vores partnere, men de hører om begivenhederne på afstand«, lød svaret fra en tydeligt irriteret Putin.

»Så kansleren nævnte de piger, der er i fængsel for at optræde i en kirke. Men ved hun, at en af dem tidligere har hængt en dukke forestillende en jøde og sagt, at vi skal af med den slags mennesker i Moskva«, spurgte han.

»Du og jeg kan ikke støtte mennesker, der har antisemitiske synspunkter«, sagde han til Merkel, der sad ved siden af ham og så beklemt ud.

LÆS OGSÅPussy Riot-aktivister fængslet langt fra Moskva

Putin hentydede tilsyneladende til en happening, som den politiske aktivistgruppe Voina ('Krig') gennemførte i 2008 for at sætte fokus på diskrimination af minoriteter.

Skal balancere på kanten
Merkels koalitionspartnere har hjemmefra bedt hende lægge mere pres på Putin i forhold til demokrati i Rusland.

Hun rejste blandt andet også spørgsmålet om en række nye love, som Putins parti har indført, og som ifølge iagttagere har til formål at undertrykke den politiske modstand mod hans styre.

LÆS OGSÅMedvedev: Punkband burde ikke være fængslet

Men kansleren skal balancere mellem at udtrykke bekymring for de grundlæggende rettigheder og samtidig beskytte sine egne økonomiske interesser.

I dag indgik det russiske jernbaneselskab en aftale til 18,6 milliarder euro om at købe 675 lokomotiver fra det tyske selskab Siemens.

Tyskland har i stor stil investeret i en modernisering af Ruslands infrastruktur og er endvidere storkunde hos det statslige russiske gasselskab, Gazprom.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb