Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Israelske angreb ramte medier fra hele verden

International journalistorganisation kritiserer angreb mod mediebygning.

Gem til liste

En stor gruppe journalister stod i eftermiddags på toppen af bygningen al-Shawa for at filme de israelske luftvåbens angreb i Gaza, da de pludselig selv befandt sig midt i kampene.

Bygningen, de stod på, blev nemlig beskudt af missiler, der ødelagde kontoret på 11. sal, som tilhører den lokale tv-station al-Qud, oplyser journalistorganisationen Reporters Without Borders.

Seks journalister blev såret i forbindelse med angrebet, fire af dem er ansat af al-Qud. En af disse fik amputeret begge ben som følge af sine sår.

LÆS OGSÅ BBC-journalist var helt tæt på angreb i Gaza

Udover al-Qud-journalisterne blev en freelancefotograf for det palæstinenske nyhedsbureau Ma'an samt en journalist for nyhedsbureauet SAFA, også palæstinensisk, såret.

Ramte internationale medier
Ved et andet angreb, også i dag, blev tre tv-journalister for Hamas' tv-kanal al-Aqsa alvorligt såret, da to missiler blev sendt mod byningen al-Shourouk - en bygning, som også er kendt som »journalisternes bygning«, skriver den internationale journalistorganisation Reporters Without Borders.

LÆS OGSÅ FN-chef rejser til Egypten for at søge fred i Gaza-striden

Den israelske hær har oplyst, at angrebet ramte sit mål, nemlig et kommunikationscenter for Hamas.

Men Reporters Without Borders understreger, at også internationale mediers kontorer blev beskadiget af angrebet, herunder det delviste britiske Sky News Arabia, den tyske station ARD samt Reuters, Russia Today og nyhedsbureauet Ma'an .

Beskylder Israel for krigsforbrydelser
Reporters Without Borders kritiserer i skarpe vendinger angrebene.

»Disse angreb går ud på at skade den frie udveksling af informationer. Vi minder de israelske myndigheder om, at ifølge humanitær lov har nyhedsmedier samme beskyttelse som civile og kan ikke regnes for at være militære mål«, siger generalsekretær Christophe Deloire i en pressemeddelelse.

»End ikke, hvis de medier, der bliver ramt, støtter Hamas, kan man legitimere disse angreb. Vi opfordrer til en transparent undersøgelse af forholdene for disse luftangreb. Angreb på civile mål er krigsforbrydelser og en seriøs forbrydelse mod Genevekonventionen. De ansvarlige må findes«, lyder det.

Kampene mellem Israel og Hamas i Gaza har været intensive i fem dage nu, og bombardementerne fra begge sider fortsætter. Hamas har atter sendt raketter mod Tel Aviv, mens det israelske luftvåben har dræbt ti civile under et angreb.

LÆS OGSÅ Israelsk luftangreb lægger hus i ruiner

Dette er det største antal civile dræbt under et enkelt angreb i løbet af de seneste kampe.

PolitikenPlus
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Tekande Tekande med tekst på siden er en del Keith Brymer Jones´ "Word" serie, som har været en bestseller i både England og NYC i flere år. Form og funktion kombineres for at skabe moderne keramik.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 450 kr. Køb