På den støvede jord ligger Salamatus lillebror og sover på et tæppe.

I larmen fra maskinerne vasker hendes mor efter guld med Salamatus spæde lillesøster spændt fast i et klæde på ryggen.

Selv hopper den 12-årige pige med præcision rundt over vandpytterne, som minearbejdet efterlader. Rutineret bærer hun på hovedet et kilotungt metalfad, hvorfra hun sælger poser med drikkevand til de arbejdende i heden.

»Jeg ved godt, det ikke er godt at arbejde, men vi har ingen penge. Vi er nødt til at arbejde i 'galamsey'«, siger Salamatu.

Guldfeberen raser
‘Galamsey’ betyder ’saml og sælg’ og er betegnelsen for det voksende antal guldminer, der illegalt skyder op i Ghana i disse år.

Siden 2008 er prisen på guld fordoblet, og det har medført en regulær guldfeber i flere afrikanske, asiatiske og mellemamerikanske lande.

Guldfeber.  12-årige Salamatu arbejder ved minen hver dag, hvor hun sælger vand til de arbejdende fra klokken 5 om morgen til 18 om aftenen.

Alene i Ghana er der ifølge menneskerettighedsorganisationen Solidaridad flere end en million mennesker involveret i mineaktiviteter, der udgør omkring 30 procent af landets eksportindtægter.

Tusindvis af børn er involveret i arbejdet, der kan være livsfarligt, fordi børn ned til seks år kravler rundt i skakter, arbejder med farligt værktøj og udskiller guld fra malm med kviksølv, der er et af de giftigste stoffer i verden.

Ender i din mobil
»Der bliver flere og flere af minerne og desværre også flere og flere børn involveret i arbejdet«, siger Wilbert Pretty Brentum fra Solidaridad, der kæmper for bedre vilkår for arbejdere i flere farlige erhverv - herunder minerne.

»Og det er altså ikke fordi, ghaneserne selv bruger guldet. De sælger det videre til opkøbere, som igen sælger det videre til vestlige virksomheder. Ingen ved rigtig, hvor det ender, men de børn, du ser i minerne, sørger med meget stor sandsynlighed for guldet i din computer og din mobiltelefon,« forklarer han.

GULDFEBER.  Hvert år bruges der mere end 100 tons guld til elektronik i verden, ifølge Affald.dk. - Foto: Bente Mølgaard Tidligere har den kontroversielle dokumentarfilm ‘Blod i mobilen’ dokumenteret, hvordan mobiltelefoner er brændstoffet i borgerkrigen i Congo, hvor børn arbejder i livsfarlige smalle gange under jorden i dagevis for at udvinde metaller, der bruges i den elektronik, som ender i blandt andet danske butikker.

Korruption og ødelæggelse
Salamatu har arbejdet på pladsen i 3 måneder. Myndighederne har ikke været forbi endnu, og når de kommer, må hun rykke med familien og de andre arbejdere til et nyt sted, hvor der rygtes om guldholdig undergrund.

På pladsen hærger en konstant støj, luften er tyk af støv og vandet forurenet af kviksølvet fra arbejdet.

Salamatus mor kan tjene i omegnen af 20 danske kroner om dagen på arbejdet – en god forretning her og nu, men farligt for Ghana på længere sigt, idet udvindingsindustrien efterlader gigantiske områder med ødelagt jord og omfattende forurening.

GULDFEBER.  En arbejder viser kviksølv, som han bruger i udvindelsesprocessen. Meget få bruger beskyttelsesudstyr til arbejdet med kviksølv, der optages gennem huden og kan give skader i nervesystemet, nyreskader og kræft. - Foto: Morten Hjortshøj

Samtidig anklages sektoren for at være en af de mest korrupte i Afrika, fordi kontrakterne mellem internationale mineselskaber og den ghanesiske regering indeholder en stabilitetsklausul, der betyder, at selskaberne ikke betaler mere i skatter og afgifter til Ghana, selvom priserne på guld er steget eksplosivt.

Ministerdrømme
Når Salamatu og hendes forældre har tjent tilstrækkeligt ved at arbejde med det omrejsende minearbejde, vil de slå sig ned og få Salamatu i skole.

Det kommer til at tage sin tid, for selvom skolegangen er gratis i Ghana, er det dyrt at undvære de penge, som Salamatu kan tjene ved at sælge vand. Men Salamatu er fortrøstningsfuld og som enhver anden børnearbejder ved hun, hvilket job hun går efter.

»Jeg vil være sundhedsminister i Ghana«, siger hun funderende og med et undseeligt smil, som vidste hun, at målet er himmelstræbende, når hun end ikke kan stave sit eget navn.