Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Psykisk ustabil dømt for at hænge bombeattrap om halsen på rigmandsdatter

Australsk pige kæmper med posttraumatisk stress, efter forstyrret familiefar hang bombeattrap om hendes hals.

Gem til liste

Den psykisk ustabile mand, som sidste sommer brød ind hos en rigmandsfamilie i Sydney, placerede en påstået bombe om halsen på den 18-årige datter i luksusvillaen med krav om løsepenge og derefter flygtede til USA, har nu fået sin straf.

Paul Peters, som er investeringsbankmand og far til tre børn, blev tirsdag idømt 13 år og seks måneders fængsel for sit bizarre pengeafpresnings-stunt, der gik ud over teenagepigen i den australske storby.

Efterlod sit skrækslagne offer alene i huset
Hun var blevet overmandet af den maskerede Paul Peters, som hængte bomben rundt om halsen på hende med en afpresningsseddel, hvor han krævede penge. Og så smuttede han fra huset igen og forlod sit skrækslagne offer i huset.

Pigen, som hedder Madeleine Pulver, slap dog uskadt fra det timelange bombedrama, hvor politiet, sprængstofeksperter og redningsfolk forberedte sig på det værste.

Det tog ti timer, før pigen kunne ånde lettet op, da eksperterne kunne fastslå, at bombehalsbåndet var en attrap.

LÆS OGSÅMand anholdt for ti timers terror med bombeattrap

To uger efter blev gerningsmanden, 52-årige Paul Peters, opsporet og anholdt i USA, ved hjælp fra forbundspolitiet FBI og udleveret til Australien. Han har indrømmet sine forbrydelser sidste sommer i Sydney.

Efter at have været ufrivillig hovedperson i bombedramaet har Madeleine Pulver siden kæmpet med mareridt, depression og posttraumatisk stress.

»Jeg har indset, at det kommer til at tage noget tid at komme overens med, hvad der skete, men nu er den juridiske proces ovre, og det er vigtigt«, siger Madeleine Pulver efter dommen, der faldt ved en australsk domstol tirsdag.

»For mig handlede det aldrig om straffen, men om at vide, at han ikke vil gøre det igen, og det var godt at høre dommeren anerkende det traume, som han har påført mig og min familie«, siger hun.

Paul Peters' advokater siger, at han har døjet med psykiatriske problemer, efter at hans ægteskab brød sammen, og han mistede forældremyndigheden over sine børn.

PolitikenPlus
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Tekande Tekande med tekst på siden er en del Keith Brymer Jones´ "Word" serie, som har været en bestseller i både England og NYC i flere år. Form og funktion kombineres for at skabe moderne keramik.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 450 kr. Køb