Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Israel: Hamas i Gaza har stadig masser af raketter

Gazas raketter kan nå længere ind i Israel end tidligere. Indsmuglede våben kan ramme storbyer.

Gem til liste

De seneste år har Hamas opbygget store lagre af langtrækkende raketter, der kan affyres mod Israel.

Mange af raketterne kommer fra Iran og er smuglet ind via tunneller under grænsen mellem Gaza og Egypten, siger israelerne.

Og der kan - trods den intensive beskydning af Israel og de israelske bombardementer af mål i Gaza - fortsat være flere tusind raketter klar inde i det palæstinensiske område. Den seneste uges tid er der skudt over 1.000 raketter mod Israel fra Gaza, vurderes det ifølge israelske regeringsoplysninger, det tyske tidsskrift Der Spiegel refererer.

»Der er stadig masser derinde«, siger Therkil Petersen, der er talsmand for det israelske forsvar, om raketterne.

LÆS OGSÅRaketterne regner ned, mens Clinton rejser videre til Vestbredden

Det palæstinensiske arsenal består af flere typer skyts. De benytter blandt andet hjemmelavede raketter, Qassam, der har en begrænset rækkevidde.

Det er et enormt arbejde, de har gjort for at gøre dem klar til brug.

Therkil Petersen

»Qassam laver de selv i Gaza. De har sprænghoveder på 1-3 kilo og er ofte fyldt op med mange jernkugler, så de kan skade mest muligt«, siger talsmanden til politiken.dk.

Qassamraketterne bliver ofte brugt i nærområderne, hvor de affyres mod israelske byer eller andre mål tæt på grænsen ind til Gaza.

Store lagre af Gradraketter
»De har også Gradmissiler, som de har importeret eller fået sponsoreret af Iran. Deres rækkevidde er noget længere. Grad er nærmest et stalinorgel (affyringsrampe med flere raketter, red.). De raketter er noget tungere end Qassam«, fortsætter Therkil Petersen.

LÆS OGSÅIsrael: Raketchef i Hamas dræbt i Gaza

Det israelske forsvar vurderer, at palæstinenserne i Gaza ligger inde med flere tusinde Gradraketter.

Langtrækkende raketter truer storbyer
De kraftigste våben er Fajrraketterne. De er langtrækkende og udstyret med større sprængladninger på op til 175 kilo. Det er uvist, hvor mange af dem, der er endt hos Hamas. Men rækkevidden bringer israelske storbyer som Tel Aviv og Jerusalem i fare.

Therkil Petersen vil af efterretningsmæssige årsager ikke komme med nogen vurdering på antallet.

LÆS OGSÅØjenvidne: Krigen i Gaza gør alle bange

Mens Qassamraketterne og Gradraketterne kan affyres fra mindre ramper, kræver en Fajrraket en større konstruktion, når den skal skydes mod Israel.

Affyringsramper skjules
Qassamraketterne kan ifølge den israelske militærtalsmand transporteres med en motorcykel og sendes op fra mobile ramper. Gradraketterne affyres ofte fra faste ramper.

»Men de kan også affyres fra ladvogne«, oplyser Therkil Petersen til politiken.dk.

LÆS MEREHamas: Vi bomber Jerusalem

RAMT.  Redningsarbejdere ved boligblok i Rishon Lezion nær Tel Aviv. Bygningen er stærkt medtaget efter at være blevet ramt af en raket fra Gaza. Foto: AP. »Fajr kræver en helt anden form for affyringssystem. Det er ofte gravet ned. Det er et enormt arbejde, de har gjort for at gøre dem klar til brug«, siger han om ramperne, der er to meter brede og tre meter høje.

De gemmes i huller i jorden, der er skjult under lemme og er ofte elektronisk styrede, så de kan betjenes på afstand.

Det israelske forsvars repræsentant siger, at omkring 1.700 ramper og ammunitionsdepoter er blevet ramt under den seneste uges beskydning af mål i Gaza.

Smuglertunneller i sigtekornet
Samtidig har israelerne ødelagt cirka 120 smuglertunneller under grænsen mellem Gaza og Egypten, som benyttes til blandt andet våbensmugling.

»Før var der cirka 400 tunneller. Nogle af dem er så store, at man kan køre med gummiged i dem«, siger Therkil Petersen.

Mange af de langtrækkende våben menes at komme ind via Sudan, hvis regering beskylder Israel for at have sendt en raket mod en militærfabrik i hovedstaden Khartoum.

LÆS MERESudan truer Israel med hævn efter raketangreb

Militæreksperter antager ifølge Der Spiegel, at fabrikken indgår i smuglerruterne, der sørger for at bringe tunge våben til palæstinenserne i Gaza.

Hamas tjener på smuglertunneller
Tunnellerne er ifølge Petersen oplysninger en vigtig indtægtskilde for Hamas, der har magten i Gaza. Organisationen tjener store penge på at opkræve skatter og afgifter fra ejerne og brugerne af smuglertunnellerne.

Det har - siger den israelske militærtalsmand - ført til, at man har sagt nej til varer, der blev leveret via Israel.

»Dét skader deres forretning«, finder Therkil Petersen. Han understreger, at forsyningerne til det palæstinensiske område er fortsat trods stridighederne.

»Vi er ikke holdt op med at køre fødevarer og forsyninger ind i Gaza. I går kom cirka 250 lastbiler ind«, siger han til politiken.dk.

På den israelske side forsøger landet at standse de palæstinensiske raketter med sin såkaldte 'Iron Dome' - Jernkuplen - et missilskjod, der består af en række batterier placeret rundt om Gaza. De har ifølge de israelske oplysninger skudt en stor del af de palæstinensiske raketter ned, men standser langtfra alle angreb.

Oplysningerne fra Israel tyder på, at knap halvdelen af de palæstinensiske raketter elimineres af Jernkuplen.

LÆS OGSÅ'Iron Dome' afværger angreb mod Tel Aviv

Israel benytter også overvågningsdroner, der kan registrere forberedelserne til raketaffyringer og dermed varsle landets forsvar, der så kan beskyde raketrampen.

På den israelske side står titusinder reservister klar til indsats i Gaza, hvis det besluttes, at Israel vil slå til med landoperationer inde i Gaza.

Blokade skal hindre våbenleverancer til Hamas
Og i farvandet ud for Gaza patruljerer flådefartøjer fra Israel, der er med til at opretholde blokaden af det Hamaskontrollerede område - en blokade, der blandt andet er indført med den begrundelse, at man fra israelsk side vil hindre våbensmugling ind til Gaza.

LÆS OGSÅHamas opstiller betingelser for våbenhvile

BOMBNING.  Israel har den seneste uges tid bombarderet en lang række mål i Gaza. Her ses eksplosionen fra en af militæraktionerne. Arkivfoto: AP. I nat beskød den israelske hær sikkerhedsministeriet i Gaza, der beskrives som Hamas' hovedkontrolcenter.

Også det, der omtales som kommunikationscentre og raketaffyringsramper var mål for angreb. I alt blev over 100 mål beskudt, heriblandt 50 nedgravede raketramper, meddeler militæret.

I morgentimerne blev 43 tunneller mål for bombninger.

Mens Hamaspalæstinenserne har et arsenal af raketter, så har staten Israel en stående hær, der er godt udrustet.

Stærkt israelsk forsvar
Ifølge Det Internationale Institut for Strategiske Studier (IISS) består den stående hær af 26.000 mand og 107.000 værnepligtige. Antallet af tropper kan øges med indkaldelse af reservister. Dem er der over 500.000 af.

FOTOSLivet ved fronten

Flåden består af 7.000 mand, mens landets luftvåben har 34.000 personer.

Hæren har blandt andet et stort antal Merkava-tanks, pansrede mandskabsvogne og artilleri.

Flåden benytter ubåde, patruljebåde og orlogsfartøjer til beskyttelsen af kyststrækningerne og kontrollen med blokaden af Gaza. Og flyvevåbnet har ifølge IISS 440 kampklare fly.

LÆS OGSÅIran: Vi hjælper Hamas med missiler

TV Jerichow: Israel og Gaza slås om at turde være naboer

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb