Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Mindre jordskælv sender rystelser gennem Tokyo

Et jordskælv med en styrke på 4,9 har ramt Japans hovedstad, Tokyo, og andre byer. Ingen er kommet noget til.

Gem til liste

Et jordskælv har ramt Japan øst for hovedstaden Tokyo med en styrke på 4,9. Skælvet rystede både Tokyo og omkringliggende områder.

Ingen mennesker er dog kommet noget til, og der er heller ikke udstedt tsunamivarsel.

Flere steder blev togdriften midlertidigt indstillet, men den er nu tilbage i fuld drift.

Jordskælvet ramte i en dybde på 80 kilometer, og også på øen Honshu øst for Tokyo mærkede folk rystelserne.

Massevis af jordskælv
Japan bliver ofte ramt af jordskælv, fordi landet ligger på den 40.000 kilometer lange såkaldte 'Ildring', der findes, hvor ocean- og kontinentalplader i Stillehavet mødes.

Ildringen bevæger sig som en hestesko fra New Zealand, videre langs Asiens østkyst - over havet til Alaska - og ned langs Nord- og Sydamerikas vestkyst.

Langs ringen udløses mindst 80 procent af alle verdens jordskælv. De opstår, når den ene plade bevæger sig ind under den anden.

I Japan bliver der hvert år registreret omkring 1.500 jordskælv. Der er dog normalt tale om skælv på mellem fire og seks på richterskalaen.

Atomkatastrofe efter jordskælv
I marts sidste år sendte et kraftigt jordskælv en altødelæggende flodbølge ind over Japan, og 15.000 mennesker blev dræbt.

Skælvet udløste også en atomkatastrofe ved Fukushima-værket, der udviklede sig til den værste atomulykke i verden siden katastrofen på Tjernobyl atomkraftværket i Ukraine i 1986.

Siden jordskælvet er der desuden sket en femdobling i antallet af jordskælv i og omkring Tokyo, og både myndigheder og forskere er enige om, at et nyt stort skælv vil ramme landet tidligere end man før forventede.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb