Nøl og fumlen trækker endnu engang den græske krise i langdrag, men denne gang er det ikke græske politikere, der skuffer.

I to uger har EU’s finansministre tygget på den seneste græske spareplan. Først i dag er der håb, men ingen garanti for, at den bliver accepteret, så Grækenland kan få udbetalt sit lån, og eurozonen kan komme videre.

»Grækenland har gjort, hvad det har forpligtet sig på«, sagde den græske ministerpræsident, Antonis Samaras, i sidste uge, da forhandlingerne løb ud i sandet.

»Det er ikke kun Grækenland, men hele eurozonen, der er afhængig af vore partneres beslutninger. Ingen form for tøven kan tillades«.

Men tøvet er der blevet, til trods for at grækerne har leveret varen i form af besparelser svarende til tæt ved 230 milliarder kroner. Med blod, sved og tårer og under stor modstand fra opposition og demonstranter vedtog det græske parlament tidligere på måneden planen, der bl.a. skærer nye lunser af pensioner og lønninger og øger skatterne. Den lever op til alle krav og forventninger fra kreditorer og långivere, men har endnu ikke udløst det lån, Grækenland er blevet lovet.

»Fornuftige grækere syder«
Som dagene er gået, har det fået desperationen til at vokse i den græske hovedstad, hvor man er dage eller uger fra at løbe tør for kontanter til at betale gæld og regninger. Lånet har været indefrosset siden juni, hvor man vurderede, at Grækenland ikke levede op til de krav om nedskæringer og reformer, der følger med lånene.

»Resten af eurozonens sorger med Grækenland – mange berettigede, nogle som følge af stigmatisering – er veldokumenterede, men efter 11 timers resultatløse forhandlinger mellem eurozonens finansministre i Bruxelles (...) tippede balancen den anden vej. Fuldt bevidste om deres lands mangler var det nu de fornuftige grækeres tur til at syde over deres europartneres fodslæben og skavanker«, skriver redaktør Nick Malkoutzis på sin blog.

LÆS OGSÅEurolande gav Grækenland ros men ingen penge

Problemet for eurolandene og Den Internationale Valutafond har ikke så meget været, om lånene skal frigives, som de omstændigheder, det skal ske under. Under den tre år lange krise har Grækenlands partnere løbende lagt planer og opstillet scenarier, men gang på gang har virkeligheden vist sig at være mere dyster, end økonomerne kunne forudse.

Gælden vokser og vokser
Gælden vokser og vokser, fordi landet er nødt til at tage nye lån, uden at den recessionsramte økonomi bringer nye indtægter, og uden at regeringen får gennemført de reformer, der skal standse skatteunddragelse og korruption. Dertil kommer, at økonomien siden 2008 er skrumpet med 20 procent, og gælden ventes at stige til 189 procent af bruttonationalproduktet, selv om de private kreditorer har accepteret at nedskrive tilgodehavenderne med godt halvdelen. Nu retter opmærksomheden sig mod den gæld, grækerne har til offentlige kasser og en mulig nedskrivning der. Men det er upopulært hos vælgere i bl.a. Finland og Tyskland, der er de lande med mest til gode i Athen.

Hvis eurolandene når en aftale i dag, ventes den blandt andet at indeholde lavere renter på visse lån til Grækenland og muligvis en forlængelse af den tid, landet har til at betale dem tilbage.