Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Tysk politi tæller overlevende fra storbrand

Storbrand på værksted for handikappede, der har kostet 14 personer livet i Schwarzwald, er nu under kontrol.

Gem til liste

14 personer er omkommet ved en brand på et sydtysk værksted for handikappede i Titisee-Neustadt i Schwarzwald.

Yderligere syv personer er ifølge politiet blevet såret ved branden på Caritas-værkstedet, hvor der er ansat 120 primært mentalt handicappede, som arbejder med træforarbejdning.

LÆS OGSÅBrand på tysk handikap-værksted dræber 14

Godt to timer efter en eksplosion på et lager i bygningen har brandfolkene til eftermiddag fået branden under kontrol, oplyser brændvæsnet.

Ifølge politiet var der kemikalier til træarbejdet på værkstedet, men det er endnu ikke afklaret, om det er dem, der har udløst eksplosionen på lageret i den lille by, cirka 35 kilometer øst for Freiburg.

Registrerer stadig folk
Det sydtyske politi og brandvæsen har iværksat en storstilet redningsindsats og indkaldt personale fra de omkringliggende regioner samt redningshelikoptere, efter at branden brød ud ved 14-tiden.

Brandfolk har reddet adskillige handikappede og ansatte ud af den brændende bygning, som flere timer efter eksplosionen fortsat er indhyllet i tykke røgskyer.

Der var omkring 100 personer inde i bygningen, da branden brød ud, meddeler politiet til eftermiddag, hvor en bebudet pressekonference endnu ikke er afholdt.

Der er indrettet et samlingssted hos en vognmand i nærheden, hvor folk, der opholdt sig på institutionen, da branden brød ud, opfordres til at møde op for at blive registreret.

På den måde prøver politiet at danne sig et overblik over, hvorvidt der fortsat er personer inde i den brændende bygning.

Dybfølte kondolencer
Samtidig tager krisepsykologer sig af de chokerede ofre og deres pårørende.

»Jeg sender mine dybtfølte kondolencer til alle de omkomnes pårørende, venner og familie. Vores tanker er også hos de mange sårede«, siger Baden-Württembergs socialminister, Karin Altpeter, ifølge radiostationen SWR.

Baden-Württembergs ministerpræsident, Winfried Kretschmann, flyver til eftermiddag sammen med delstatens indenrigsminister til ulykkesstedet.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb