Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 27. nov. 2012 KL. 15.27

Portugal siger ja til massiv sparekur

Portugals parlament har godkendt næste års budget, der indeholder besparelser for knap 40 milliarder kroner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Tusinder af demonstranter er samlet uden for Portugals parlament, mens politikerne godkender et 2013-budget, hvor sparekniven svinges i hidtil uset omfang.

Med besparelser svarende til 39,5 milliarder kroner er det den hidtil største sparekur, portugiserne nu skal igennem.

80 procent af pengene kommer ind gennem højere skatter, og det har udløst en serie protester.

»Vi må gøre det af med denne politik, inden den gør det af med os«, lyder det på et af de bannere, demonstranterne har taget med foran parlamentsbygningen.

Vedtaget med en sikker margin
Inde bag murene er sparebudgettet vedtaget med en sikker margen, fordi den regerende centrumhøjre-regering har absolut flertal.

Demonstranterne retter skytset mod den såkaldte trojka bestående af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), som er de tre kreditorer bag den 78 milliarder euro store hjælpepakke, Portugal har fået.

»Vi siger nej til trojkaen og dens politikker, står det på et andet banner, mens et tredje erklærer: 'Det er røveri, og det er folket, der betaler!'«.

Det kraftigt slankede budget for 2013 har udløst adskillige protester, heriblandt en omfattende demonstration den 14. november, der endte i sammenstød mellem stenkastende demonstranter og politifolk med stavene trukket.

ritzau