Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

FN-chef vil bekæmpe Mali-militante med magt

Sikkerhedsrådet bør autorisere en militær operation for at slå ned på islamiske ekstremister i Mali, mener Ban Ki-moon

Gem til liste

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, anbefaler, at Sikkerhedsrådet godkender en »offensiv militæroperation«, der skal bekæmpe militante ekstremister i det nordlige Mali.

Operationen skal foretages af Den Afrikanske Union (AU), men sammenslutningen af de afrikanske lande må selv stå for finansieringen af operationen.

Ban er dog forsigtig i sin anbefaling: Han gør det klart, at FN er betænkelig ved gå ind i en konflikt og gennemtvinge fred - en såkaldt fredsskabende mission - frem for at fungere som fredsbevarende styrke.

I en fredsskabende mission tillader FN brugen af dødbringende magt i alvorlige kampsituationer. FN har ikke taget del i sådan en mission siden Somalia i halvfemserne, hvor 18 amerikanske soldater blev dræbt i den såkaldte 'Black Hawk Down'-hændelse, hvor en helikopter styrtede ned.

'Mission Afisma'
Generalsekretæren siger, at Sikkerhedsrådet derfor bør sikre, at politiske, menneskerettighedsmæssige, uddannelsesmæssige og operationelle standarder er opfyldt, før en militæroffensiv begynder.

Mali-missionen - som Ban foreslår, får navnet Afisma - skal foreløbigt vare et år og bestå af 3.300 internationale styrker, der skal »træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bistå de maliske myndigheder«, lyder det.

LÆS OGSÅInternational styrke på 3.300 soldater skal bekæmpe islamister i Mali

»Flere grundlæggende spørgsmål om hvordan styrken vil blive ledt, vedligeholdt, uddannet, udstyret og finansieret er fortsat ubesvarede«, siger Ban.

»Både planerne for den internationale styrke og for den maliske sikkerheds- og forsvarsstyrke skal udvikles yderligere«, lyder det fra generalsekretæren.

Ban har sagt nej til AU's anmodning om FN-tilskud til driften af missionen, som ifølge FN-diplomater skønnes at ligge mellem 1,7 og 2,9 milliarder kroner.

I år gik det galt
Mali blev tidligere set som et af de mere demokratiske lande i Vestafrika.

Men i marts gik det galt, da militæret rykkede ind og væltede præsident Amadou Toumani Toures styre, efter at separatistiske oprørere havde overmandet hæren i det nordlige Mali.

Kuppet efterlod et magttomrum, der overlod byer i den nordlige del af landet til nomader og islamiske grupper, som var hurtige til at sætte sig på det nordlige Mali.

LÆS OGSÅMilitante islamister strømmer til Mali

Hurtigt fik islamisterne støtte af al-Qaeda-grupperne, de mere verdslige nomader blev fjernet, og nu er islamisterne i fuld gang med at indføre sharialovgivning i området.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb