Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. okt. 2006 KL. 17.19

Militsleder dræbt efter beskydning af danskere

En militsleder blev dræbt, da et dansk genopbygningshold i Afghanistan blev beskudt og tilkaldte amerikansk flystøtte natten til fredag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kostede angiveligt en afghansk militsleder livet at angribe et dansk genopbygningshold natten til fredag.

Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK), der har oplysningen fra tre forskellige kilder.

»Genopbygningsholdet kom under beskydning, og tilkaldte flystøtte. Da beskydningen fortsatte efter første overflyvning, blev to amerikanske A10-fly sat ind«, siger presseofficer Hans Vedholm til Politiken.dk.

Beskydningen fra flyenes kraftige 40 mm maskingevær fik angriberne til at stoppe beskydningen, så de danske soldater kunne flygte i sikkerhed.

Dræbt ved en fejl
Nu viser det sig, at beskydningen samtidig kostede militslederen Hayruddin livet, og det måske endda ved en fejl, ifølge HOK. Den såkaldte Jihad-commander og hans patrulje kan have forvekslet danskerne med tyve, og beskudt dem af den årsag.

»Disse har muligvis forvekslet danskerne med tyve, som de tidligere har beskyldt for at stjæle naturrigdomme fra Afghanistan«, oplyser HOK.

Kampen foregik delvist i mørke, og da de danske soldater kom tilbage dagen efter, hørte de fra tre forskellige kilder, at Hayruddin var blevet dræbt. Derudover skulle tre andre være sårede.

Den afghanske præsident har nu bedt den lokale guvernør for området undersøge sagen.