Bombede Israel med beriget uran i Libanon i sommer?

Det spørgsmål stiller engelske The Independent, efter at Den Europæiske Komite for Strålingsfare har dokumenteret radioaktiv stråling i jord, der blev kastet op i to bombekratere i Khiam og At-Tiri, hvor nogle af de hårdeste kampe fandt sted.

Strålingen kan have to forklaringer, siger videnskabelig chef i komiteens engelske afdeling, Dr. Chris Busby.

»Den første mulighed er, at der kan være tale om et nyt lille atomfissionsvåben (atombombe, red.) eller et andet eksperimentalvåben. Den anden er, at der var tale om et konventionelt bunker-dræber våben, der brugte beriget uran i stedet for forarmet uran«, siger Chris Busby til The Independent.

Forarmet uran gav kræft
Beriget uran er højradioaktivt, og bruges typisk i atomkraftværker. Spildproduktet hedder forarmet uran, et ekstremt hårdt metal, som bliver brugt i antitank missiler til at trænge igennem panser.

Den slags missiler blev brugt i rigt mål af både USA og Storbritannien i den første Irak krig, og har været mistænkt for at være udløsende årsag til en ren cancer-epidemi i den sydlige del af landet. Også under besættelsen af Irak blev der brugt forarmet uran, men det er for tidligt at dokumentere eventuelle følger.

Men ifølge forskerne er der altså i Libanons tilfælde tale om det væsentligt mere radioaktive berigede uran, enten i et lille kernevåben, eller i en beskidt bombe.

Nonchalant brug af atomaffald
»I værste fald er der tale om en eller anden form for eksperimentalvåben som af ukendte årsager indeholder beriget uran. I bedste fald – hvis man kan sige det – viser det en noget nonchalant holdning til brug af radioaktive spildprodukter«, siger professor i militærvidenskab ved Cranfield Universitet Chris Bellamy til The Independent.

Israel hverken be- eller afkræfter mistanken om uran-bomber, men henviser til love der blev skrevet før den slags våben blev opfundet, eller ikke har dem indføjet på grund af blandt af blandt andet USA’s brug af forarmet uran.

»Israel bruger ikke våben som ikke er tilladt i international lov eller af internationale konventioner«, siger en talsmand for det israelske udenrigsministerium.

Klyngebomber og fosforvåben
Siden Israels sommerkrig i Libanon, er mere og mere kommet frem om landets brug af problematiske våben, deriblandt hæmningsløs brug af klyngebomber i krigens sidste tre døgn, ligesom Israel også har indrømmet brugen af fosforvåben mod menneskelige mål.

Hvid fosfor forårsager yderst smertefulde og ofte dødelige kemiske forbrændinger for dem, der bliver ramt af stoffet. Under krigen rapporterede flere medier, at civile libanesere havde sår, der bar præg af fosfor-angreb. Stoffet brænder, så længe det er i kontakt med ilt.

Indikationen for brugen af beriget uran under krigen er en bestemt isotop, der blev fundet i jord kastet op af en bombeeksplosion.