Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

USA's sundhedsminister søger om økonomisk hjælp til sundhedsreform

Sundhedsministeren søger om penge til de organisationer, der skal hjælpe med at gennemføre reformen.

Gem til liste

Den amerikanske sundhedsminister, Kathleen Sebelius, ringer i øjeblikket til organisationer og virksomheder for at at få dem til at donere penge til gennemførslen af Obama-regeringens sundhedsreform. Det skriver Reuters.

I marts i år begyndte Kathleen Sebelius' administration at kontakte virksomheder i sundhedssektoren, industrien, patientgrupper, kirker og andre velgørenhedsorganisationer for at få økonomisk assistance til reformen, der skal sikre sundhedsforsikring til alle amerikanere fra 2014.

Sundhedsministeriet har ikke villet oplyse, hvilke organisationer og virksomheder, det drejer sig om, men siger, at ingen af dem bliver reguleret af ministeriets afdelinger.

Republikaner: »Absurd«
Målet er at få økonomisk støtte til non-profit-grupper, blandt andet sundhedsorganisationen Enroll America, hvis mål er at sørge for, at flest mulige amerikanere tilmelder sig en sundhedsforsikring. Organisationen åbner til oktober for dets tilmeldingssystem, hvor amerikanere kan tegne føderalt støttede privatforsikringer.

Republikanerne, som har flertallet i Kongressen, er ikke villige til at afsætte flere penge til finansieringen af sundhedsreformen. Derfor appellerer sundhedsministeriet til den private sektor, heriblandt forsikringsindustrien, om at hjælpe med gennemførslen af reformen, som lige siden vedtagelsen i 2010 er blevet anset for at være en af Obamas milepæle.

LÆS OGSÅAmerikanernes uvidenhed truer Obamacare

Den republikanske Utah-senator Orrin Hatch, som sidder i Senatets finansudvalg, stempler sundhedsminister Kathleen Sebelius' rundringninger som »absurde«.

»Jeg har tænkt mig at søge oplysninger i administrationen omkring disse aktiviteter for bedre at forstå, om der er nogle interessekonflikter i det, og om det strider imod føderal lov«, siger han.

Obama advarer mod vildledende informationer
Sundhedsministeriet begyndte ifølge Reuters kontakten til virksomhederne efter rådgivning fra ministeriets advokater.

»Der er et specielt afsnit i den offentlige sundhedslov, der giver ministeriet mulighed for at støtte og opfordre andre til at støtte non-profit-organisationer, der arbejder for at udbrede information om sundhed, og som udfører andre offentlige sundhedsaktiviteter«, skriver Jason Young, en talsmand fra ministeriet, i en mail til nyhedsbureauet.

I går forsvarede Obama ministeriets opsøgende indsats ved en begivenhed i Det Hvide Hus, der skulle kickstarte promoveringen af sundhedsreformen.

Obama sagde, at han var »110 procent dedikeret« til lovens succes, og han advarede samtidig tilhørere mod at blive »vildledt« af forkerte oplysninger.

LÆS OGSÅObama har mistet grebet om Mellemøsten

I Repræsentanternes Hus forventes det, at Republikanerne i næste uge vil stemme for et forslag, der skal forsøge at ophæve sundhedsreformen, men det vil ikke betyde noget, når afstemningen går videre til Senatet, hvor Demokraterne har flertal.

Sundhedsreformen ventes at resultere i, at 38 millioner amerikanere får en sundhedsforsikring inden udgangen af dette årti.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb