Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 11. dec. 2006 KL. 20.47

Tyske politikere fordømmer Holocaust-konference

Tyske politikere fra alle fløje i Forbundsdagen fordømmer på det kraftigste den omstridte Holocaust-konference i Teheran, som otte tyskere deltager i.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tyske politikere reagerede mandag forarget på den omstridte Holocaust-konference i Teheran.

Ifølge det iranske styre skal konferencen tilføje flere facetter til forskningen om nazisternes folkedrab på jøderne, men kritikere mener, det blot giver Holocaust-nægtere mulighed for at føre sig frem.

Forbundsregeringen protesterede allerede fredag ved at indkalde en højtstående iransk diplomat til at stå skoleret i udenrigsministeriet i Berlin.

I dag gik Forbundsdagens formand, Norbert Lammert, et skridt videre, og skrev et vredt brev til Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, hvori han beskylder konferencen for at ville piske en antijødisk stemning op.

»Alle Holocaust-nægtere er vore fjender«
»Jeg fordømmer på det kraftigste ethvert forsøg på at give antisemitisk propaganda et forum under påskud af videnskabelig frihed og objektivitet«, skrev den konservative parlamentsformand, der i brevet fastslog, at ej heller angivelig ny forskning kan så tvivl om de historiske fakta omkring Holocaust.

Også politikere fra det socialdemokratiske regeringsparti SPD og oppositionen langede mandag hårdt ud efter konferencen og dens formål.

»Alle, der benægter Holocaust, er vore modstandere«, sagde SPD’s generalsekretær, Hubertus Heil.

Tyskere deltager i konferencen
Ifølge det iranske udenrigsministerium deltager i alt otte tyskere i konferencen, som de tyske myndigheder via udrejseforbud har prøvet at hindre fremtrædende højreekstremister i at deltage i.

Konferencen ventes også blive fordømt af forbundskansler Angela Merkel og den israelske premierminister, Ehud Olmert, når de to tirsdag mødes i kanslerministeriet i Berlin.

Olmert krævede mandag en langt hårdere tysk kurs over for Iran i striden om præstestyrets atomprogram og mindede i et interview med den tyske station N24 om, at Ahmadinejad gentagne gange har opfordret til at udslette Israel.

ritzau

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansksomaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Fødevarer
29. maj. KL. 06.28
Grænsehandel. Indkøbet af øl og sodavand syd fior grænsen er langt større end Skat hidtil har antaget. - Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Hver fjerde øl bliver solgt syd for grænsen

Hver tredje danske sodavand og hver fjerde danske øl bliver solgt i grænsebutikkerne, viser nye tal.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer