Nobelpristageren Orhan Pamuk trues på livet af de samme kredse, der 19. januar myrdede den tyrkiskarmenske redaktør Hrant Dink i Istanbul.

Pamuk har med kort varsel aflyst en rejse til Tyskland. Sikkerhedskilder siger, at den 54-årige forfatter risikerer sit liv, hvis han er på rejse.

Pamuk er åbenbart under konstant politibevogtning og kan ikke mere færdes frit.

Dødstruslen mod Pamuk blev fremsat allerede onsdag i sidste uge, da Ysin Hayal, en af de tiltalte i mordet på Dink, blev fremstillet i retten i Istanbul.

»Orhan Pamuk, De bør være forsigtig!«, råbte Hayal til de tilstedeværende journalister.

Stolt af mord
Hayal skal have tilstået, at han for gode ord og betaling overtalte den 17-årige Ögun Samast til at rejse til Istanbul og skyde Dink. Samast har selv med stolthed erkendt, at han dræbte Dink med flere skud i ryggen.

Hayal færdes i radikale nationalistiske kredse, hvor der ikke er langt fra ord til handling. For et halvt år siden dræbte disse nationalister en dommer i Ankara. Han havde afsagt en dom mod brug af hovedtørklæder.

Offentligheden i Istanbul, hvor også Pamuk bor, reagerede voldsomt på drabet på Dink. Mere end 100.000 mennesker fulgte hans kiste til graven i en stille protest mod højrenationalismen.

Tabu i Tyrkiet
Pamuk og Dink har det til fælles, at de begge i 2005 stod anklaget for »forulempelse af tyrkiskheden«, der ifølge en stadig gældende paragraf 301 i den tyrkiske straffelov sidestilles med landsforræderi. Begge blev i sidste ende frikendt.

Det er de militære myndigheder og statsanklageren, der afgør, hvad man forstår ved »forulempelse af tyrkiskheden«. Pamuk og Dink havde omtalt det tyrkiske folkemord på 1,5 millioner armeniere imellem 1915 og 1923. Emnet er tabu i Tyrkiet.

Smædekampagne
Forud for mordet på Dink gik en smædekampagne på nettet, som også Pamuk er offer for. Her anses »forulempelse af tyrkiskheden« for en fornærmelse af landets ære. Derfor kan man sammenligne drabet på Dink med et såkaldt æresdrab, der betragtes som et privat anliggende.

I Dinks tilfælde var det dog ikke mere privat, end at redaktøren blev kaldt til samtale med Istanbuls viceguvernør, Ergun Dündür. I nærvær af to af sine ’bekendte’ gav Dündür Dink det gode råd at udvise større forsigtighed. De to ’bekendte’ tilføjede for egen regning, at der i modsat fald »kunne tilstøde« Dink noget.

Pamuk skulle i morgen have været udnævnt til æresdoktor ved Berlins Freie Universität. Højtideligheden er udsat på ubestemt tid.