Regeringer såvel som oprørsgrupper kontrollerer, truer og censurerer medier verden over, lyder det i en rapport fra den amerikanske Komité til Beskyttelse af Journalister (CPJ).

I rapporten 'Angreb på Pressen', der udkommer i dag, påpeger gruppen, at regeringer i stigende grad er gået fra åben undertrykkelse til mere subtile måder at få kritikere fra pressen til at tie stille.

Papirtynd beskyttelse
Selv om journalister er beskyttet af internationale love, eksisterer beskyttelsen mest på papiret »i en tid, hvor sågar amerikanske embedsmænd betegner Genèvekonventionen som 'ejendommelig'«, lyder det i rapporten.

»Journalister må som regel stole mere på deres kundskaber end på international lov for at overleve i krigszoner og må ofte love oprørs- og guerillagrupper en mulighed for at få deres budskab ud til verden«, skriver CPJ.

Mange drab
Men i de seneste år er oprørsgrupper i blandt andet Irak i stigende grad begyndt at anvende internettet til at sprede deres budskaber.

»Blandt disse grupper kan journalister undværes«, lyder det i rapporten, der minder om, at mere end to tredjedele af de dræbte journalister i Irak blev myrdet - ikke dræbt på grund af krigshandlinger. Rapporten udpeger desuden Irak-konflikten som den farligste i CPJ’s historie.

Men også i mere fredelige dele af verden har pressefriheden ringe kår.

Putin og Chavez i skurkeroller
Blandt de magthavere, der i størst grad undertrykker medier, er Ruslands præsident Vladimir Putin og Venezuelas præsident Hugo Chavez.

»Præsidenterne Chavez og Putin repræsenterer en generation af sofistikerede, valgte ledere, som har skabt en lovramme for at kontrollere, true og censurere nyhedsmedierne«, fastslår rapporten.

»Fremkomsten af 'demokratatorer' - folkevalgte enevoldsherrer - er alarmerende, fordi det repræsenterer en ny form for regeringskontrol«, mener CPJ, der beskylder disse ledere for at opretholde en facade af demokrati, men udhule det indefra.

Gruppen kritiserer desuden, at siden Putin kom til magten i 2000, er 13 journalister blevet dræbt, men ikke en eneste person er stillet for retten for drabene.

»Det får journalister til at stille færre spørgsmål, til at undlade at grave dybt, til at droppe risikable historier«, konkluderer rapporten.