Optimismen strømmer gennem telefonrøret fra Strasbourg, når Bjørn Lengfelder skal forklare, hvordan dagens høring er gået.

»Retten vil komme med en afgørelse i løbet af et par uger. At de vil se nærmere på sagen betyder vel, at de synes, der er noget at komme efter«, siger han til Politiken.dk.

Han er talsmand for Krigsbarnforbundet Lebensborn, en norsk forening for børn født af norske kvinder og tyske soldater under besættelsen som en del af det såkaldte Lebensborn-projekt.

Sagen handler om erstatning og oprejsning for undertrykkelse i efterkrigstidens Norge og føres af i alt 158 nordmænd med norsk mor og tysk far.

Børn af fjenden
De anklager den norske stat for ikke at have grebet ind, selv om alle kendte til den tort, det var at vokse op som halvt tysk i tiden efter den tyske besættelse af Norge.

En undersøgelse har vist, at børnene voksede op med dårligere uddannelser, ringere indkomst og flere sygdomme. Nogle børn blev placeret på åndssvageanstalt, de fik mavesår, og selvmordsraten var abnormt stor. En pige på 10 år blev voldtaget, fordi hun var »avlet, for at blive brugt«.

Det er historier som disse – og påstanden om, at den norske stat hele tiden var bekendt med, hvad der foregik – der står helt centralt i retssagen i Strasbourg.

I første omgang skal domstolen dog tage stilling til, om sagen er forældet eller ej. Det hævder den offentlige anklager, der repræsenterer Norge i sagen nemlig, at den er.

Men fordi der fortsat foregår diskrimination mod 'krigsbørnene', mener de 158 nordmænd ikke, at forældelsesfristen kan benyttes. Får de ret, vil sagen køre videre gennem systemet i Strasbourg »og forhåbentlig dømme i krigsbørnenes favør«, siger Bjørn Langfelder.

20.000 for en tabt barndom
Sagen har tidligere kørt i Norge, hvor syv krigsbørn fik fri proces i 2001. De tabte retssagen, men statsministeren gav dem senere en officiel undskyldning for den behandling, de havde fået. Desuden tilbød staten dem i 2005 omkring 20.000 norske kroner i erstatning.

»Hvordan kan de komme frem til 20.000 kroner? Hvad er en tabt barndom værd?«, spurgte en af de implicerede efterfølgende.

Det var SS-lederen Heinrich Himmler, der stod bag Lebensborn-projektet. Et program, der skulle befolke Det Tredje Rige med racerene, lyshårede og blåøjede børn, og som blandt andet indebar en støtte, såvel moralsk som økonomisk, til relationer mellem lyse, norske kvinder og de 400.000 besættelsessoldater i Norge.

I alt 8.000 børn blev registreret som født ind i Lebensborn-programmet.