Annonce
Annonce
Internationalt

Glemt: Fire danske heltinder, vi aldrig har anerkendt

Karen Jeppe fra Gylling og tre andre danske kvinder reddede tusinder af armeniere.

Tusinder af mennesker verden over kan i dag takke en skrøbelig kone, der for 100 år siden var brudt op hjemme fra Gylling ved Horsens, for deres liv. Frygtløst og stædigt plejede og brødfødte Karen Jeppe dengang udmagrede armeniere, som blev drevet gennem Tyrkiet mod Syriens ørken syd for Urfa.

Hun tryglede og forhandlede med osmannerne for at få dem fri og gik fra hjem til hjem for at redde armenierne, hvor de skjulte sig. Hun oprettede og drev børnehjem langs den tyrkisk-syriske grænse for at sikre de forældreløse, og hun var ikke alene.

I det år, hvor danske kvinder fik deres stemmeret, viste også Maria Jacobsen, Karen Marie Petersen og Hansine Marcher, at kvinder ikke stod tilbage for nogen. End ikke den osmanniske hær, der var i gang med et folkedrab, der udryddede 1,5 millioner armeniere fra Anatolien ved at drive dem i døden eller ud af landet.

LÆS OGSÅPolitiken mener: Armensk folkedrab i erindringens og forsoningens tegn

I Armenien er de danske kvinder hædret som helte, men i deres hjemland er de stort set glemt. Ingen veje er opkaldt efter dem, ingen har lavet en film om dem eller opstillet en statue.

»Deres indsats for de forfulgte armeniere førte til redningen af tusindvis af armeniere før, under og efter folkedrabet. Det var med fare for eget liv og er en indsats på niveau med redningen af de dansk jøder under Anden Verdenskrig«, siger historikeren Matthias Bjørnlund.

BAGGRUND Folkemordet som Tyrkiet ikke mener fandt sted

Nedbrændt kirke er nu moske

Kort før Karen Jeppe satte kurs mod Urfa, havde sultanens soldater sat ild til en katedral i Urfa med 1.200 armeniere indenfor. De brændte alle ihjel under det, der var en omfattende og blodig forløber til det egentlige folkedrab i 1915.

IHeltinde.  Mindestenen for Karen Jeppe i hendes fødeby Gylling bærer også tilnavnet Armeniernes Moder. Arkivfoto. 1902 mødte den dengang 26-årige kvinde sprogforskeren Åge Meyer Benedictsen, der havde rejst i Anatolien under de første massakrer og var blevet så optaget af sagen, at han grundlagde De danske Armeniervenner. Efter sit møde med ham så Karen Jeppe det som sit religiøse kald at hjælpe armenierne, og hun rejste året efter til Urfa og et børnehjem der, der var grundlagt af det danske selskab.

LÆS EN FAMILIES HISTORIEI 1915 blev Georges oldemor svigtet af verden - nu er han selv på flugt

Kvinderne fik Ordre til at tage deres bedste Tøj af og saa blev de lagt to og to ovenpaa hinanden og Hovederne hugget af

Maria Jacobsens dagbog

I Urfa i dag er der ingen spor af Karen Jeppe og hendes indsats, og den nedbrændte kirke er – efter i en årrække at have virket som elgeneratorstation – blevet fornemt restaureret, hvidkalket indvendigt og åbnet som moske.

I tråd med andre tyrkiske benægtelsesstrategier hævder den lokale imam imidlertid totalt ukendskab til historien.

LÆS OGSÅTyrkiet raser over denne skulptur

Hvornår hørte den op med at være kirke?

»Det ved jeg ikke«, siger han og gør sit ansigt langt og øjne store for at understrege sin uvidenhed.

Hvor blev de af, de kristne?

»Det har jeg ingen information om«.

Har du undersøgt det?

»Jeg har kigget på nettet, men jeg kunne ikke finde noget. Jeg tror, nogle af dem blev, og andre konverterede til islam«.

Vidner skrev dagbog

Den slags uvidenhed eller ligegyldighed ville have bedre kår, hvis ikke det var for Karen Jeppe og hendes breve og dagbøger og mange andre tilsvarende beretninger fra datidens øjenvidner. For ud over at redde tusinder af mennesker bidrog de til den omfattende dokumentation af begivenhederne. En af skribenterne var Karen Jeppes adoptivsøn, Misak Melkonian, der i et brev til bladet Armeniervennen blandt andet skrev:

»Folkene berettede om, hvorledes de undervejs var blevet pint og plaget og frarøvet deres faa Ejendele. Karen Jeppe forsøgte, saa godt hun kunne, at trøste dem (…) ved Midnatstid blev de Deporterede af Gendarmerne med stokke og Piske drevet af sted mod Ørkenen. Næste morgen opdagde vi forfærdet, at der ikke var en eneste af dem tilbage i Byen«, skrev han ifølge bogen ’Danske vidner til det armenske folkemord 1915’ af Helle Schøler Kjær.

LÆS OGSÅPaven kalder massedrab i Armenien for folkedrab

Som kommissær for Folkeforbundet, forløberen til FN, var Karen Jeppe involveret i at frikøbe 2.000 kvinder, der blandt andet var solgt til muslimske mænd.

Karen Jeppe døde af malaria i Aleppo i 1935, 59 år gammel.

En enkelt mindesten

I Harput, små fem timers bilkørsel nord for Urfa, er der næsten intet tilbage af den armenske by, hvor Maria Jacobsen arbejdede som missionær og sygeplejerske.

»I Hooilo blev alle Kvinderne samlet sammen og dræbt. Mændene var dræbte i forvejen. Kvinderne fik Ordre til at tage deres bedste Tøj af og saa blev de lagt to og to ovenpaa hinanden og Hovederne hugget af. De underste blev ikke alle dræbte første Gang, og Soldaterne raabte, I der er i live rejs Eder, så skal I blive ført til (nabobyen) Mezreh og der skal I blive behandlet. Alle som adlød dem blev dræbte, men dem som laa ganske stille som om de var døde, lykkedes det at flygte«, skrev Maria Jacobsen den 14. august 1915.

LÆS OGSÅArmenien: Tyrkiet benægter folkedrab trods undskyldning

Hun fik fnat, tyfus og lus, men blev, hvor hun var og var i 1919 ansvarlig for 1.400 forældreløse børn. I 1960 døde hun 77 år gammel efter 53 års tjeneste for armenierne.

I Karen Jeppes hjemby står en sten til minde om hende, og i Gylling er der en Karen Jeppes Gade, men ellers er der ingen fysiske minder om de danske heltinder i Danmark.

»Der er ikke en vej, en skole eller en plads opkaldt efter dem, som der for eksempel er i Tyskland og Syrien. De fylder stort set intet i lærebøgerne, de er ikke på frimærker, som Jeppe og Jacobsen er i Armenien og så videre. Det er ikke kønt«, siger Matthias Bjørnlund.

----------------------

Rettelse: I en tidligere version havde vi overset, at Gylling har en Karen Jeppes Gade.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce