Annonce
Annonce
Internationalt

Saudi-Arabien lufter sensationelt udsalg i verdens rigeste selskab

Saudisk kronprins varsler dramatisk udsalg af en del af Aramco, verdens største olieselskab. Kongedømmet har brug for pengene. Det vil blive et bud på fremtidens valg mellem olie, sol og vind...

Annonce

Verden har ikke oplevet noget lignende, hvis Saudi-Arabien sælger sit olieselskab, Aramco – eller bare dele af den saudiske olie.

Aramco er verdens rigeste selskab.

De saudiske magthavere har i årtier haft en direkte, personlig magt over de internationale oliepriser, fordi kongehuset ved politisk beslutning om at skrue op eller ned for sin egen olieproduktion har fået priserne til at gå op eller end. Familien kontrollerer omkring en femtedel af verdens kendte oliereserver

Nu siger kronprins Mohammad bin-Salman til det britiske magasin The Economist, at han selv er »begejstret« ved tanken om at sælge en del af aktierne i Aramco.

Det kan udløse en hidtil uset handel af astronomiske dimensioner. Kongefamilien vil beslutte sig i løbet af et par måneder, siger kronprinsen.

Det vil give et vink om tilliden til olie som fremtidens energi.

Det er også en vink om Saudi-Arabiens modernisering – og om kongehusets voksende økonomiske problemer.

Et køb af Saudi-Arabiens olie ville for to-tre årtier siden have været et nøgle til global magt. I dag har Saudi-Arabien allerede mistet en del af sin globale indflydelse, fordi markedet flyder med olie, og fordi Saudi-Arabien og de arabiske olieproducenter ikke længere sidder på majoriteten af det globale oliesalg. Alle investorer i de saudiske oliekilder vil være nødt til at overveje oliens langsigtede konkurrencedygtighed i forhold til vind- og solenergi.

LÆS OGSÅSlagsmålet mellem Mellemøstens to giganter handler om magt – og teologi

Et saudisk salg af selv mindre dele af Aramco kan med de mest positive briller blive set som en liberalisering af Saudi-Arabiens økonomi. Det vil, som Prins Muhammed siger til Economist, være et bidrag til åbningen af det saudiske aktiemarked for udlændinge. Det vil også gøre økonomien omkring den saudiske olie mere gennemskuelig og »modvirke korruption, hvis det findes«.

Set med kritiske briller kan frasalget vidne om enorme problemer – økonomisk og politisk – i Saudi-Arabien, som historisk har været afgørende for international økonomi og strategisk har været en hjørnesten i Vestens satsning på stabilitet i Mellemøsten.

Hårdt presset

Saudi-Arabien er i dag hårdt ramt af de faldende oliepriser – fra over 110 dollars pr. tønde for et år siden til nu 35 dollars – som kun giver kongehuset halvt så mange indtægter, som landet sidste år budgetterede med. Og selv om saudisk olie hører til den billigste at pumpe op i hele verden, og der stadig er rigeligt med penge at tjene, dækker olie i dag langt fra udgifterne til at holde kongedømmet kørende.

Det fik før jul IMF til at advare om, at Saudi-Arabien om fem år må tage en risiko for bankerot alvorligt, hvis det ikke effektivt kommer ud af den aktuelle oliekrise. Landet har tæret på sine reserver med 650 milliarder kroner på mindre end to år.

Enten skal der tjenes mere på olien – men det bestemmer Saudi-Arabien ikke længere efter, at USA's skiferolie er kommet på markedet, og Iran og Irak er på vej tilbage på verdensmarkedet.

LÆS OGSÅSaudi-Arabien bag facaden byder på både feminister og avantgardekunst

Eller også skal Saudi-Arabien tjene penge på noget andet – men det har lange udsigter, fordi landets indtægter stadig er 90 pct. afhængige af olieeksport.

Eller også skal kongehuset skære dramatisk ned på sine velfærdsgoder, som historisk har kompenseret for kongehusets diktatur ved at forebygge folkelige krav om forandring eller politisk frihed. Priserne på benzin, vand, boliger og cigaretter er allerede på vej op.

Det vil alt sammen påvirke internationale investorers pristilbud på saudisk olie.

Indblandet i flere krige

Saudi-Arabiens stabilitet er heller ikke styrket ved dets voksende stedfortræderkonflikt med Iran i nabostaterne Irak, Syrien og Yemen. Det saudiske kongehus satsede sidste forår på en hurtig militær intervention i Yemen. I dag fortsætter krigen med store menneskelige tab i Yemen, voksende økonomiske omkostninger for Saudi-Arabien og uoverskuelige konsekvenser for stabiliteten omkring Den Arabiske Halvø.

Saudi-Arabien er i den gunstige situation, at det med ligesom Kuwait, Irak og Iran stadig tjener rigeligt med penge – netto – på sin olie med den aktuelle verdensmarkedspris på 35-37 US dollars pr. tønde. Det gælder næppe for andre store producenter som Rusland, USA, Venezuela og Qatar, der alle risikerer at tabe penge på olieindustrien, mens de venter på bedre priser. De håber formentlig alle sammen, at Saudi-Arabien skruer sin enorme daglige produktion ned, så prisen på verdensmarkedet vil gå op igen.

Men foreløbig har det saudiske kongehus været mere optaget af at presse andre producenter ud af markedet ved den lave pris end ved at skære ned på sin egen produktion. Og foreløbig synes det internationale marked ikke at tro på stigende priser.

Kongefamilien vil stadig bestemme

En investor i saudisk Aramco vil ifølge den saudiske kronprins, som taler til The Economist, ikke få adgang til den bestemmende magt.

Det vil fastholde den politisk indflydelse i Aramco hos kongefamilien. Men det kan også svække pristilbuddet for enhver investor, der skal påregne, at kongemagten – en af verdens sidste enerådende familiedynastier i enorme økonomiske og politiske problemer og involveret i flere krige -- skal have det sidste ord.

LÆS OGSÅIndtægtstab: Saudi-Arabien kan leve længe med lave oliepriser - og måske nyde godt af dem

Henrettelsen af en kritisk skriftlærd sidste uge er ifølge en kommentar i det toneangivende amerikanske magasin Foreign Affairs kun det seneste problem for det kriseramte partnerskab mellem Saudi-Arabien og Vesten. Den saudiske regering er »en seriekrænker af menneskerettighederne, og dens behandling af kvinder og landets store shiitiske minoritet er alvorligt på kant med de amerikanske værdier og globale normer. Dens intolerance er blevet mere bekymrende efter magtskiftet i begyndelsen af 2015 fra kong Abdullah til kong Salman«.

Den nye konge, Salman, synes ifølge Foreign Affairs-kommentaren »mere tilbøjelig end sin forgænger til at formilde det ultrakonservative og puritanske Wahhabi-præsteskab og andre konservative islamiske kræfter i landet«.

Det er hans søn, den 30-årige søn, Mohamma – stedfortrædende kronprins og forsvarsminister og det bedste bud på ny magthaver i kongedømmet – som står bag planen om at sælge en del af Aramco.

Redaktionen anbefaler

Kan Saudi-Arabien vænne sig fra afhængigheden af det sorte guld?

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce